1929-01-01

1-1-29
Kære Willumsen!
Hjertelig Tak for Dit lange Brev som jeg fik nu til morgen, jeg blev meget glad for det.
Af mit “Brev” til Bengtson vil Du se, at jeg finder Dit Relief hævet over, hvad man kan kritisere efter at have staaet overfor det et Par Minutter, eller maaske kun set i Fotografi i et Blad. Jeg har flere Gange tænkt paa at skrive til Dig om det, men – hvad Nytte til! Du ved jo godt hvad Værdi det har og hvad vi andre mener kan jo være Dig ganske ligegyldigt. Naar man har lavet et saadant Arbejde, kan ingen nok saa ond kritik gøre det af med Kunstværket,

og dermed mente jeg Dig paa den sikre Side. De Smaating som støder mig, er saa ubetydelige imod den Værdi det øvrige giver, saa dem er det ikke Umagen værd at tale om. Forøvrigt vilde jeg være glad om Relieffet var opstillet fr. Ex. i en Kirke som Alter. Jeg synes man faar et religiøst Indtryk ved at se Kunstværket og man kommer til at tænke paa andet end Middagsmad og Penge og Vrøvl og Sludder. Gaar jeg ind i en Kirke (ikke her hjemme, her gaar jeg aldrig ind i et saadant Hus) saa er det kun for at fornemme Skønhed og Storhed og paa en saadan Plads vilde det virke overvældende.

II
Jeg kan ikke forstaa at Du lægger mærker til Kritik. Naar Du kan frembringe de Arbejder Du gør, og kan udtænke dem, saa er Du saa langt forud for Kritikken, at Du paa Forhaand maa vide, at den kun kan sige dumme Ting.
Wanscher – den Svindler. Jeg mener ganske privat at han bevidst har svindlet sig sin Stilling til som Professor. Han har sparket til de samme Kunstnere som han nu oversavler, kun fordi de først ingen Position havde, nu fordi de kan enten gavne elle skade ham. Er det Kritik?
Vi er ellers skidt stillede herhjemme. Eftersnakkere alle sammen. De fleste af Kunstnerne “Epigoner” og hvorfor, fordi de raver rundt og sludrer og ryger og driver og

ikke ser paa Livet og ikke arbejder. De ser paa alt hvad der er gjort tidligere og forsøger at gøre bedere, men Resultatet skal blive skidt. Naar man ikke har noget paa Hjærtet man vil sige og udtrykke, ja hvad bliver saa Resultatet? 0 og dette 0 dækker man saa over, ved at rive ned paa dem der kan, saa bliver vi ens alle.

“Det Frie, der er for højt skal stevnes
Og alt i samme Vælling jevnes,
Den dumme skal som klog betragtes
Og Diamant som Kisel agtes.”
Bodenstedt

Jeg for min Par mærker ogsaa hvad det vil sige at være lidt anderledes. Jeg kender godt min Plads imellem Kunstnerne.

III
Jeg véd godt hvorledes man rynker paa Næsen af mine Arbejder, men det rører mig ikke. Jeg arbejder og laver mine Ting saa de tilfredsstiller mig, og andet og mere kan jeg ikke gøre. Vil ingen købe dem saa er det kedeligt og skidt for mig, men jeg vil have Lov til at være paa Jordens Overflade ligesaavel som Frank – Bjerg – Jaïs N.
Tiden skal nok sætte alt paa Plads.
Akademier (som en Gang blev skabt for at ophjælpe Kunst) er nu ude over Støvets Aar, nu er de kun til for at ophjælpe Kammerateri og dermed ødelægge Kunsten.

Vi lever, er sunde og raske men – tjener fr. T. ikke én Øre.
Nu vil jeg endnu en Gang takke Dig for Dit Brev og tilmed sende Dig de bedste Nytaarsønsker og venter som sædvanlig, at se mange udmærkede Kunstværker fra Din Haand i det nye Aar.
Min Kone sender ligeledes mange Hilsner, hendes Opfattelse af Relieffet falder i mangt og meget sammen med mit Syn.
Skulde Du en Gang faa Trang til at sende mig et nyt Brev, saa ved Du, at det er meget velkomment. Din meget hengivne
Siegfried W.
Hils Din Kone og Datter naar Du skriver!