1900-11-22

22.XI.1900. Min Adresse er nu Silkegade 13_II Kjøbenhavn.
Kjære Willumsen. Da jeg i Efteraaret ovre i Ribe modtog Deres sidste Brev lovede jeg mig selv strax at svare Dem. – Imidlertid maatte jeg rejse til Kjøbenhavn og hjælpe min Moder med Flytningen fra Nyhavn og maatte igjen en hastig Tour til Ribe for at gjøre nogle Sager færdige inden Vinteren, og først nu synes jeg at jeg igjen finder lidt Ro til Brevskrivning.
Deres Brev gjorde mig ondt at læse, thi jeg fik Indtrykket af, at De fandt Dem højst ulykkelig derovre, stod alene og forladt og mistrøstig ved Deres Arbejde. De syntes allerede at have tabt en hel Del af den Tro paa Amerikas Kunst eller Kunstevne, som De bragte med herfra, og hvad De har fundet af andet derovre · af Storhed i Virksomhederne af Skjønhed i Naturen, er De vel fuld af Beundring for men det synes ikke alligevel at have kunnet erstatte Deres Illusioner, som er bristede. –
De fortæller mig om Deres Arbejde til Konkurrencen for et Monument over faldne Soldater, men jeg længes nu meget efter at høre lidt mere herom, baade om, hvad det er De har lavet – Kan De ikke naar De skriver til mig igjen kradse lidt op i Brevet, saa at jeg kan faa en Forestilling om Ideen – og om hvordan det nu vil gaa Dem. – Jeg venter mig nu ikke at De bringer Sejren hjem; thi Deres Udkast er sikkert for godt og for selvstændigt til at Komiteen skulde tænke paa at vælge det. – Men denne nærliggende Mulighed er De vel ogsaa forberedt paa; saa at denne ikke tager ganske Modet fra Dem. –
Hvad angaar Rohl-Smidts Monument, da har man sagt mig, at Fru Smidt vilde anvende unge amerikanske Kunstnere til Fuldførelsen deraf, da hun indsaa, af de amerikanske Kunstnere i modsat Fald kunde finde paa alt for at fortrædige hende. – Jeg haaber derfor ikke at De har tænkt videre paa Muligheden af at faa noget med det at gjøre.
– De har vel ikke under Deres Ophold i Amerika hørt noget herhjemmefra om Raadhuset.? Lad mig vide lidt herom, naar De skriver, da jeg i modsat Fald, saa dog vil se, om jeg kan purre lidt ved rette Vedkommende. –
Jeg har i den sidste Tid læst en Del i Aviserne her om Valgbevægelsen i New York og tænkt paa Dem; jeg tænker at De har nydt dette kolossale Liv, der i den Anledning har hersket dér.
– –
Herhjemme er ikke sket noget nævneværdigt siden De rejste. Nogle af vor bekjendte har været i Paris og er vendt hjem fulde af Begejstring over Udstillingen af ældre fransk Kunst (den centennale Udstilling)

Jeg har ikke været dernede, men omgaaes med Tanken om til Foraaret at tage derned for en noget længere Tid. – I Øjeblikket er jeg stærkt optagen af Møbeltegninger og af at gjøre mine Smaating fra Ribe færdige. Jeg længes nu meget efter endelig en Gang at ryste disse gamle Ting af mig, at jeg igjen kan vende Bøtten.
De bad mig sende Dem de gamle Anmeldelser fra i Sommer; ja jeg tænkte saamæn dengang paa at gjøre det, men saa skammede jeg ved at sende dette gyselige Sludder, som vor Aviser disker op med, over Atlanterhavet. –
Forresten blev De ikke saa slemt medtagen; dennegang var det navnlig mig som det gik ud over og saa et Par af Zahrtmanns Elever. –
De ser vel danske Aviser derovre? Hvis ikke kunde jeg jo godt sende Dem nogle   navnlig, naar jeg fandt noget, som jeg mente kunde interessere Dem.
For en 14 Dages Tid siden holdt gamle Frølich 80 Aars Fødselsdag, og vi var en hel Del Mennesker nede hos ham om Aftenen og den gamle klarede sig stolt trods Alderen. I den Anledning er der ogsaa udgivet nogle Bøger med Billeder af ham. Jeg traf ved denne Lejlighed Xylographen, som fortalte mig, at han endnu blev skjældt ud, fordi han havde været med til at stemme paa dem ved Plakatkonkurrencen; det er egentlig det morsomste, jeg har at fortælle Dem. Thi der er dog ikke noget morsommere til end at ægre Rakket. –
Af Nyheder fra vor bekjendtes Kreds ved jeg egentlig ingen, thi De har vel hørt, at Hans Nik. Hansen skal giftes med Frk Ruben, Søster til Fru Hannover – ja det var maaske allerede officielt inden De rejste. og Seligmann har faaet en Dreng. – Krøyer traf jeg for kort Tid siden under et Ophold, han gjorde her i Byen inden hans Afrejse til Syden; han gjorde Indtryk af at være fuldstændig helbredet. –
Ja nu har jeg ikke mere at berette i Dag, men nu skal jeg for Fremtiden nok se at være lidt mere stadig med at skrive til Dem. Haaber forøvrigt at De har det bedre end, da De sidst skrev og ser lidt lysere paa Tilværelsen.
Med venlige Hilsner Deres hengivne
Johan Rohde
Lad mig snart høre lidt fra Dem.