J. F. Willumsen
1903-02-06
Sender
Johan Rohde
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
6.II.1903
Silkegade 19
K
Kjære Willumsen.
Om dette Brev finder Dem, er jeg ikke sikker paa. Jeg sender det nemlig til Paris efter en Adresse, jeg har faaet hos Deres Fader; men af Aviserne ser jeg, at De skal opholde Dem i Sverrig.– Jeg vil derfor fatte mig i den størst mulige Korthed, da Ulejligheden maaske er spilt.
I Marts Maaned fylder Zahrtmann 60 Aar og i den Anledning har en Del af hans Venner tænkt at hædre ham ved at oprette et Legat, der skal bære hans Navn, og hvoraf Renterne skulde uddeles til en ung og trængende Kunstner. Pengene skaffes tilvejs ved, at hver af hans Venner giver et Kunstværk (Skulptur eller Maleri i Ramme) passende til en Bortlodning eller en Bortauktionering. De lovede Arbejder skulle senest d. 15 (helst før) være indsendte til Xylograf Fr. Hendricksen Stormgade 12.3 over Gaarden
Alle de Kunstnere herhjemme som betyder noget baade ældre og yngre har udtalt deres Tilslutning, og jeg haaber, at De ogsaa vil være med og anmoder Dem om i bekræftende Fald at indsende Deres Bidrag efter ovenstaaende Adresse.
Jeg havde forøvrigt sikkert ventet Dem hos mig, inden Deres Afrejse, men maaske kom denne Dem noget uventet.
Med venlig Hilsen og i Haab om at høre fra Dem
Deres
Johan Rohde
Facts
PDFDansk
- Paris, Frankrig
- Sverige
- Stormgade 12, København, Danmark (F. Hendricksens adresse)
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/1 - R