Menu

J. F. Willumsen

1948-04-26

Recipient

Siegfried Wagner

Document content

Awaiting summary

Transcription

Villa "Le Lido"       26 April 1948
Route de Fréjus
Cannes (A·M)
France.

Kære Billedhuggere Wagners.
Tak for Jeres elskværdige Brev af 23/24 Februar 48. Tiden gaar uden at man egentlig aner det.
Jeg blev selv syg Juleaften, fik en Aarebetændelse der holdt mig i Sengen med Operation i over 2 Maaneder; siden den Tid har jeg ikke kundet komme over Svagheden, har ligget det halve af Dagen; men jeg kommer mig dog langsomt – langsomt bliver jeg en smule stærkere; men gaar dog endnu ikke ud. Men nu maa jeg se at komme ud at rejse, at skifte Klima er godt. Jeg tænker paa at tage til Venedig; men Rejsen dertil og Formaliteterne med Pas og Pengeforsendelse synes at være saa besværlige at jeg har nærmest Lyst til at blive hvor jeg er.
Hvorledes gaar det med Din Operation?
Du fortalte mig at Du skulde opereres den 2-3 Marts. Siden har jeg ikke hørt noget fra Dig. Jeg haaber at den forløb og normalt. Det er vist den samme Operation som jeg havde for nogle Aar siden før Krigen. For mit Vedkommende gik det jo godt – men Jensen-Klint døde jo af den under – eller lige efter Operationen -

Det er vel ikke absolut nødvendigt at Blochs Buste bliver færdig til 1ste Juli, selv om Du har lovet det.
Jeg hører af Dit Brev at Du har solgt en Buste af Johannes V. Jensen til Galleriet. Det glæder mig, Til Lykke. Saa maa der gaa nogen Tid, før Du har Lov til at hyle igjen.
For mit Vedkommende synes det at gaa fremad med mit Museum. Efter Aviserne at forstaa, saa skal det være vedtaget. Jeg havde forleden Besøg af Kulturminister Frisch. Tonen i Aviserne er slaaet om og bleven meget elskværdig – og indtil videre holder Direktør Svane og hans Tjenere deres Kæft; men han har faaet en Stud-Mag paa Universitetet til at rykke ud i mod Ministren.
Til Juli skal den store Lotteri Udstilling være i "Den Frie" som skal skaffe Museumsfonden ca. 500 000 Kr. Jeg haaber at det lykkes.
Fra Mme skal jeg takke mange Gange for Fru Wagners Brev, som interesserede hende meget. Hun tager Del i Jeres Sorger og i de Besværligheder I ogsaa har, som vi, i at leve Livet.
Mange kærlige Hilsner til Begge to Wagners
Eders hengivne
J.F Willumsen

Mentioned works

  • J.F. Willumsen: Blochs Buste (1922/1948).
    Sandsten. Rigshospitalets have.
    Udhugget af Siegfried Wagner i 1948.

  • Siegfried Wagner: Forfatteren Johannes V. Jensen (1933)
    Bronze, 35 cm.
    Statens Museum for Kunst, inv. nr. KMS6052

Facts

PDF
Letter

Dansk

Cannes (Frankrig)
Lyngby (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Bog: Breve fra J.F. Willumsen til Siegfried Wagner 1905-46