Ca. 1900

Kjære J.F.W.
Tak for Brevene som jeg begge modtog samtidig
jeg skal med glæde besørge det Hele, men det bliver jo ikke saa hurtigt som Du havde tænkt da Fabrikken vedblivende er saa stærkt optaget af Pariserudstillingens Forsyning at de tidligst kan begynde midt i Sptbr paa Dit^x Deres Monument, og Hrr Bing bad mig høre hen til den Tid. Hr Hallin mente derimod at det ikke lod sig gjøre før Vinter   til hvilken Tid, der var god Lejlighed, og det bliver jo rimeligvis ham der kommer til at raade, forøvrigt behandlede alle de Herrer mig med udsøgt Ar[tig]hed. Nielsen talte jeg først med, han mente ogsaa at [det] var bedst at vente til Vinter, dette til Erindring om at en Danskers bedste største Dyd er "Taalemod", mere "Mod" driver vi det sjælden til. Jeg har tidligere været der, Nielsen sagde den Gang at efter Aftale med Dem^{x)   x)}Dig   var det udsat til August   tillige saa jeg hvad der var brændt og at den sorte Farve ikke var ganske vellykket
Nielsen fortalte da at Du havde opgivet at gjøre Kran[d]sene sorte idet Du var bange for at det skulde komme til at ligne Støbejern, jeg mener nu rigtignok at det var en gal Bestemmelse, Du der har taget og at den dekorative Virkning vil tabe formeget derved selv den m[in]dre vellykkede Glasur vil være meget bedre, da jeg naturligvis ikke gjør nogen Forandring uden Dit

2
Minde, beder jeg Dig sende et Svar derpaa, forøvrigt tilbød Hr. Hallin at gjøre nogle Prøver med den sorte Farve, da de netop nu skulde have en Brænding ved den samme Temperatur. Efter denne lange Forklaring haaber jeg Du vil indse at uagtet vi ikke gjør noget ved Dine Sager er Du dog stadig i vor Erindring. Hvad Gitteret angaar saa synes jeg nok at de Krandse som jo har Profil til begge Sider er Pokkers vanskelige at lave i Smedejern, jeg tror det bedste bliver at støbe dem i hammerbart Støbejern og bagefter behandle dem lidt med Hammer og Mejsel, saa de faar Smedejernskarakteren, jeg skal nok skaffe et rimeligt Tilbud. Smedemester Schæbel paa Gl. Kongevej tæt herved er en rimelig Mand.
Din Fader har været herude og talt med mig om Sagerne, han drak Kaffe med os og vi talte meget fornøjeligt sammen, han er jo en herlig Kraftkarl at se paa, og jeg er vis paa at det glædede ham meget at tale med Sønnens Venner. Jeg er ganske af hans Anskuelse med Hensyn til Sokkelen under Rækværket   den bør være af Kampesten, men jeg mener rigtignok det er nødvendigt at lægge Beton nedenunder i 2½ Fods Dybde da det Hele ellers hurtigt vil staa skjævt jeg mener at det er bedst at vente med Rækværket til Monumentet er opstillet, da jeg ellers er bange at Haandværkerne skal ødelægge det.
Under Monumentet siger han vil han helst have en Granitplade og det kan vel ogsaa være godt, men i det Hele er Opstillingen det svageste Punkt, thi hvad

vi end gjør er jeg bange Monumentet synker skjævt. Jeg kommer lige nu i Tanke om at jeg tror det er bedst at lægge denne Granitplade nu i Efteraaret - og hvis den er sunket skjævt da rette den op til Foraaret inden Monumentet bliver sat, det er vist fornuftigt   saa kunde vi maaske sætte Rækværket ogsaa.
I hvert Fald skal Du ikke være kjed af, at det varer til Foraaret thi Jordsætningen er altid størst om Vinteren.
Fra Mathisen og Johannes Kragh skal jeg hilse venligst
De var kjede af at de ikke var med til Afskjedsfesten. Den lange har gjort megen Lykke ved Artikler i Berlingske Tidende fra Paris, jeg har kun en sjælden Gang læst dem men de er nok gode, han maler nu paa Thorvaldsens Musæum og mener det gaar ganske godt, men det gaar jo dog nok ikke, han kan jo næppe magte de store Figurer i den Hui og Hast [hvor] Fresko skal gaa   forøvrigt er han glad. Carl Nielsens er hjemkommen, men jeg har ikke talt med dem, de er nok i Hjerting.
Jeg venter at Du hurtigt vil passe udmærket i de amerikanske Forhold, Du var jo dog den eneste der ikke led af den gamle Syge; alligevel maa Du helst nogen Tid blive ved at være dansk thi her er god gammel Kultur i Danmark, saa et rankt ungt Træ kan have Glæde af at have sine Rødder her.
Ellers er jeg lidt gal paa mig selv og mine Landsmænd, uf selv den gode Smag vi roser os af over for Nordmænd og Sverrig og andre Barbarer er der nu ogsaa nogen. Nu har Hans Nikolaj illustreret "forgangen Nat vor sultne Kat" i 8 Raderinger med Joner og lækre Mus og tykke Syngepige rotter, jeg kunde tærske ham   han har dog ellers Ideer, men hvor virker dette flovt ved Siden af Forbilledet (Max Klinger).
Din Kone har jeg besøgt en Gang og kjørt en lille Cykeltur

med hende og Rode, han maler Koner, jeg spurgte om det skulde være "Pendant" til Dig men det skulde det dog heldigvis ikke. Hun var glad over at jeg besøgte hende   Børnene vare søde, hendes Hjem nydeligt. Rode er lidt for vanskelig at tale med, og ligesom jeg selv lidt for vent til at være den, der mener det rigtige, derfor morer han mig ikke.
Sig mig hvad betyder Farverne paa Smedejærnet er det blot for at fylde Fladen eller er det ment saadan   ellers har jeg naturligvis ikke rettet paa den, den er god og kjøn.
Jeg talte forleden om Monumentet med Mathis og Du kjender nok til den syndige Fornemmelse at man altid skal være kontrær, saa da han himmeljublede måtte jeg nu kritisere og da jeg altid har den dumme Vigtighed at skulle være Sandsiger maa jeg ogsaa fortælle Dig mine vise Ord, de lød saaledes   W har endnu ikke endnu faaet Masken ganske fra Ansigtet ligesom de gamle græske Skuespillere bruger han endnu Raabermasken af og til   han bliver meget kønnere, naar han faar Masken helt af.
Sig mig engang kjender Du gamle Freund det var vist en Mand for Dig og saa var han saa knusende Klog, Vismand for hele den gamle Generations Kunstnere.
Din Far! Den gamle W sagde til os "min Søn har aldrig brudt sig noget om mig" men han holdt meget af sin Mor og da jeg var gaaet blev han siddende og fortalte min Kone, om hvilken fin og retskaffen Sjæl hans Kone Din Mor havde været. Mathilde var meget optaget deraf. Jeg lovede at bringe Hilsen naar jeg skrev

han selv oplevede ikke noget der var værd at skrive om sagde han.
Frøken Plockross anfaldt mig forleden henne paa Fabrikken for at høre om Dig hvad jeg gjerne havde fortalt hvad jeg vidste, men til hendes Skuffelse blev vi afbrudte af Hr. Direkteuren, som forøvrigt glædede sig meget ved at hilse paa mig. Kjære J.F.W. hvis Du engang imellem vil skrive et fornuftigt Brev til mig skal Du faa Svar efter bedste Evne. Jeg ønsker Dig alt muligt godt og glæder mig ret af Hjærtet til at Dine gode og kraftige Evner ret skal udvikles i det store Land.
^x)"Skyskraber" det er Symbolet. Kjærligst Hilsen fra min Kone.
Din hengivne Ven
Peder Vilh. J. Klint
"Himmelstræber" bør det hedde.
Jeg bygger paa mine smaa Slotte og har været saa lykkelig at faa en god Medjælper en ung Tømmersvend Arkitekt som gaar paa Akademiet, han er frisk som et ungt Højskoleføl villig og nøjsom men "Himmelstræber"
Næste Gang skal jeg skrive tydeligere