Menu

J. F. Willumsen

Ca. 1901-09

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjære J.F.W.
Hvor det glædede mig at modtage Dit Brev, der duftede af Bjergluft, krydrede Urter, Efteraarsløv i Solens Glands, Sne hvor ingen Fod har traat; Jeg har engang gaaet fra Furca langs Reuss gjennem Teuffelsslucht til Viervaldstätter.
Jeg glemmer den aldrig, min Fod skred saa langt for hvert Skridt ned ad gik det hvor det Skred. Reuss brusede og skabede sig som vild og gal, det havde regnet om Natten   2 Timers Regn havde gjort den Ellevild, smaa Laviner røg bestandig ned af Bjergskraaningen   det var i Maj.
Lokomotiver med smaa Legetogs Tog løb ud og ind som de skulle trække en Traad paa kryds og tværs gjennem Bjergene.

Jeg var Menneske, jeg er bestandig mest Menneske naar jeg er i en stor og herlig Natur i fri Luft og i Virksomhed
Lediggangen stopper, jeg kan slet ikke nyde naar jeg ikke arbejder med, derfor priser jeg Fodtur og Cykelture i gode Venners Selskab
Jeg har nu trippet herinde i Sptbr Maaned og egentlig bestilt grumme lidt, kun livet op naar jeg naaede ud paa Landet, havt Lyst og Tid til at male, men ikke gjort det, havde jeg faaet Dit Brev en Maaned før saa skulde Du set mig i Dyrehaven male Sptbr den bedste af alle Maaneder, men denne Gang er det forbi, gid jeg maa huske det til næste Gang
Jeg er arbejdsløs, jeg har jo nu

i nogle Aar havt Bestillinger det kan jeg lide, jeg har Indtryk af at jeg gjør lidt Nytte, jeg holder af at arbejde med Haandværkere, det er velsignet at faa sine Tegninger omsat i godt soldt hæderligt Haandværk. Jeg har i Sommer tegnet Meubler til en hel Lejlighed og de er nu under Udførelse færdige om 14 Dage til at pynte en ung Jodebruds Hjem jeg tror de bliver ganske gode rigtig gode haaber jeg, vil jeg de skal blive, men for Øjeblikket ligger jeg stille og glæder mig til at Du kommer og sætter Fart i mig, som Du før har gjort. glæder mig til at se De hundrede Akvareller, og den fedtede Oliefarve.
Wilh. Marstrand paastod at man skulde male saa mange Studier

at man kunde dække Væggen bag sin Ryg naar man malede Billedet, det der har pint mig er egentlig at jeg ikke rigtig syntes om at slæbe det store Lærred ud i Dyrehaven, som jeg gjorde med saa stor Glæde i mine unge Dage, jeg kunde dengang ikke male efter Studier   Atelierluft satte mig ud af Stemning. Zacho kalder sit Atelier for sit Torturkammer, frisk Luft min Ven er Lægedom er virkelighed som Huse og Bohave og røde Kinder; bare Du nu ikke bliver kjed af Billedet inden Du faar det færdig, men det gjør Du jo ikke Du maa i det Hele aldrig mere blive kjed af noget, heller ikke af Familien.
Jeg har været en dejlig Cykeltur i Jylland 8 Dage med Carl Nielsens men da jeg ved, han har skrevet Dig til

2)
har han ogsaa fortalt derom
jeg blev saa rask som et Menneske paa den Tur ingen Modebesværlighed og godt Humeur. Carl N. var overmaade vakker, munter og udholdende Fruen ligesaa
Han har et ualmindeligt godt Hjerte som Du skal holde meget fast ved. Selv om Fruen er lidt paastaaelig skidt med det hun er alligevel et Pragtmenneske.
I andre otte Dage har jeg været sammen med min Kone paa Refsnæs vi flottede os for 1ste Gang i de tyve (20) Aar vi har været gift. Du kender jo Røsnæs, hvor jeg skulde ønsket at have Dig med thi jeg maatte jo ture rundt alene, jeg tegnede en Del ved Stranden og tog en Masse meget fint Ler som findes i nogle

store Knolder ved Kongstrup   der hvor de gale Malere bor.
Livet var ualmindeligt efter danske Forhold. Jeg lavede en Krukke med mine Hænder, den er i Valby at brænde, dernæst har jeg efter Dit Raad med stor Møje malet Nikolaj igjennem
Gid det nu maa finde Naade, jeg indrømmer det trængte til en ordentlig Omgang, forresten kunde det vist have godt af en endnu, bliv ved at kritisere mig naar jeg er slap, men ros mig meget hvis der engang er Noget Du synes om.
Død og Pine jeg havde nær glemt det vigtigste   Kragh er bleven forlovet med en meget vakkert Halvkusine en gjennem sund

rødmosset Dansker, han trængte til det var lige ved at blive en Egoist, sér Du det er det værste man kan blive, men hun redder ham sikkert. Hun er dygtig selvstændig ernærer sig ved Sygegymnastik desværre er der jo i Ægteskabet visse Omstændigheder som ikke egner sig for Gymnastik. Jeg tror han bliver lykkelig, hvis hun kan give ham lidt Hug jævnligt. Massage med knyttede Næver.
Din Kone har jeg forgjæves søgt 3 Gange, jeg længes efter at se hende. Din Far har jeg ikke set siden Foraaret.
Dig selv maa vi nu se at gjøre saa lykkelig som mulig, at vi til Gjengæld kan have Gavn og Glæde af Dig. Paa glædeligt Gjensyn
Din Ven Peder Vilh. J. K
Venligst Hilsen fra min Kone
Vend

Du skal se her bliver vakkert for Dig   vi savner Dig alle, thi ikke sande Mennesker   dygtige kjærlige gode Kunstnere er endnu nogle Grader over det Du laver, men at elskes af Mennesker for det man er og frembringer det er det højeste man kan drive det til og lad dem saa kaste Kaaben over vore Skrøbeligheder.

Facts

PDF
Letter

Dansk

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/1 - J