J. F. Willumsen
1922-01-19
Sender
Max Meden
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
København, d. 19/1 1922.
Edvard Falcksgade 55
Hr. Billedhugger og Maler
J. F. Willumsen.
For c. 1½ År siden kom der til Billedhuggerforeningen her Anmodning fra en Englænder Mr. Kineton Parkes om at skaffe ham Navne og Adresser på danske Billedhuggere til Brug for et større, planlagt Værk om samtidig og nutidig Skulptører.
Forskellige udmærkede Kunstnere har svaret Hr. Parkes, og i den alt udkomne Bogs II Bind findes
der således som Repræsentation for dansk Billedhuggerkunst optaget Gengivelser af Bjerg, Utzon-Frank, Rathsack, Johs. Kragh, Jarl – måske også nogle flere, men det har jeg i hvert Fald ikke kunnet få oplyst.
Nu sender Hr. Parkes Spørgeskemaer til de manglende, af dem i sin Tid af Billedhuggerforeningen opgivne Billedhuggere og anmoder mig om at videresende dem.
Jeg tillader mig at sende Dem det for Dem bestemte tilligemed en lille Tryksag vedrørende Værket, der viser
Planen for det osv.
Det afbildede Eksempel på Billedstoffet virker jo egentlig ikke - for at bruge et mildt ord – behageligt, men der vil virkelige, synes mig da, være Mulighed for, at der kan komme noget smukt og en for dansk Billedhuggerkunst i Øjeblikket fyldig og gavnlig Repræsentation ud af det.
De foran nævnte Kunstnere bør så suppleres med Dem, til hvem der nu er rettet Anmodning om at sende Fotografier og besvare det medfulgte Skema.
Hvis De vilde interessere Dem for Sagen, vilde De så ikke være så venlig at sende mig et Par Ord derom, da jeg har påtaget mig at indsamle Fotografier og Skemaer. Og hvis De, ifald De på Deres nuværende Bopæl har Fotografier, som De kunde tænke Dem gengivne, vilde De så være så venlig at sende Dem direkte til London til Mr. Parkes, - der er jo ingen Grund til at lade dem tage Omvejen herover.
Ærbødigst
Max Meden.
Facts
PDFDansk
Johannes Bjerg
Viggo Jarl
Johannes Kragh
Kineton Parkes
Svend Rathsack
Einar Utzon-Frank
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M