Menu

J. F. Willumsen

1903-03-02

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mandag Aften d. 2.3:1903.

Kjære Willumsen.
Tak for Dit Brev. Mathiesen har selvfølgelig været mig et meget pinligt Spørgsmaal. Maaske det vil trøste ham at det nær var gaaet galt med Dine Ting ogsaa. Vi fik nemlig første Fanen 3 Dage før Udstillingens Aabning og da den jo er 10 Al lang 6 bred kan Du nok forstaa at det altid vilde være vanskeligt at faa den anbragt i Lokaler hvor der kun er 5 Alen til Loftet, men paa det Tidspunkt var det umuligt, men lykkeligvis har Du Frøken From som behandlede os efter alle Kunstens Regler, og fik sat igjennem at den anbragtes paa Trappegangen saaledes at den møder Alles Blikke strax og tager sig prægtig ud, opad rider han langs Trappeløbet til Himmels, det naaedes dog først ved 2den Ophængning. Din Reol kom imorges og ser mærkelig ud, naturligvis har Du jo gjort bedre Ting, men Du har jo ingen Skam deraf
Hvad ellers Udstillingen angaar er den ret net og meget omtalt
jeg antager at den gjennemsnitlig bliver besøgt af godt 100 Mennesker daglig, men det er for lidt til at den kan betale sig, da vore Udgifter løber op til omtrent 4000 Kr. det er ret kjedeligt at Du ikke saa den
Stolene kom for sent og var for dyre
De kostede her paa Stedet 75 Kr altsaa lidt over 3 Kr; Men ellers Tak.
Men tilbage til vor gamle Ven. Naturligvis er det galt af vor gode Ven M; at sende Anmeldelse 14 Dage for sent og Tingene omtrent en Uge for sent, og jeg havde allerede skriftlig forespurgt

hos hans Kone om Tingene, men alligevel vilde Komiteen jo næppe have benyttet sig af sin formelle Ret, hvis den havde syntes om Tingene. Mathiesen havde vist mig dem, og jeg havde udtrykt mig meget moderat om dem
ved hver Tegning bemærkede han, at det var blevet langt bedre i Virkeligheden, og da han tilsidst spurgte mig om min Mening om Tegningen sagde jeg at han jo selv sagde at Udførelsen var meget bedre
alligevel lovede jeg at tage mig af dem, hvad jeg jo ogsaa meddelte Komitéen og at Afvisningen derfor var mig meget pinlig.
Jeg syntes ikke om dem da jeg saa dem hos ham, men vilde nødig saare ham og da han tidt har følt sig meget saaret ved min Kritik tænkte jeg ogsaa at de andre mulig vilde se med mildere Øjne derpaa som Du nu gjør, hvad der glæder mig meget
Skriv det til ham og trøst ham det gode Menneske saa godt Du kan, med at vi er nogle Idioter. Imidlertid var navnlig Slott-Møllers opbragte over Tingene og med god Samvittighed kunde jeg ikke forsikre dem. Netop det at det skal være Empirestel stiller saa store Fordringer til Finhed og Kultur, som Ms slet ikke har meget af.
Jeg har lovet Komiteen at skrive til ham og Hans Tegner er vred over at jeg endnu ikke har gjort det. Dog kjære Ven Du ved jeg har en Dom for at være retskaffen. Skriv til ham, eller

skriv ellers saa slemt Du vil om min Bomerthed.
Men vær overbevist om at jeg ønsker Dig og Din Kone gode glade Dage

ligesom min kjære gamle Ven Oskar. Venligst Hilsen fra Mathilde.
Din hengivne. Peder Vilhelm

Jeg er vel nok den mest omtalte af Udstillerne, men det bedste er nogle broderede Sofa og Stole betræk af Einer Nielsen til mine Meubler. De er meget bedre end Meublerne.
Fru Slott M. har en dejlig Karton til et Glasvindue.

Slott-Møller mange Meubler som ikke ganske tilfredsstiler mig, men de er ikke saa raa som han selv. Dr. Faber fik Din Adresse

Gudmund Hentze er god.