Menu

J. F. Willumsen

1905-04-07

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Der er udstilling i Den Frie, og Rohde har hængt Willumsens malerier op. Værkerne får meget ros blandt kollegaer og publikum, hvilket Willumsen nyder. Han har økonomiske vanskeligheder for tiden, og han synes, at guldregnen derimod er begyndt at strømme for Rohde. Alice Faber har foreslået at oprette en kassekredit til Willumsen. Willumsen spørger Rohde til råds mht. en kommende udstilling i Kunstforeningen.

Transskription

59 avenue de Saxe. Paris. 7 April 1905
Kære Rohde.
Tak for Ophængningen af mine Billeder. Jeg hører fra alle Sider at de hænge saa godt. Det var jo min Tanke at de 6 smaa, skulde have været hængt sammen paa et Sted i Udstillingen, saa de 3 Lachmænd var kommen til at hænge paa Række, og den store Bjærgbestigerske, hængt alene et andet Sted. Men det er jo ikke altid at Ens Fantasi passer naar den bliver materialiseret, og derfor er De nok,

der har maset med dem, kommet til det rigtige Resultat. Jeg hører ogsaa fra flere Sider at Folk er glade for mine Billeder i aar. Det trænger jeg til at høre, thi jeg maa tilstaa at jeg engang imellem har været ved at opgive Professionen og lægge mig ind paa Gaarden, jeg mener Kirkegaarden. Dog endnu er der intet solgt, saa det ender maaske med at jeg kommer paa Ladegaarden. Det glæder mig meget, at De synes om Lachmændene, De kan være forsikret om, at de ogsaa har kostet

mig meget Arbejde og kun givet mig en ringe Fortjeneste, blot at de kunde give Lachmann et aandelig blaat Øje, saadan som Refleks mener jeg. Har Riise saa fotograferet dem? Jeg vilde jo isaa Fald gærne have et Eksemplar.
Med Hensyn til min Udstilling i Kunstforeningen; maa jeg saa have Lov at belægge en Plads til næste Vinter. De er ikke i Kunstforeningen, altsaa; men De tilbyder at være min Talsmand. Det tager jeg gærne imod; jeg kender heller ikke Mr Oppermann. Nu vil gærne høre Deres Mening om

en Ting: Bør det være en lille Studieudstilling eller en stor retrospektiv Udst.? Jeg vil faa 25 Aars Jubelæum som Maler Julen 1908, saa vilde der jo være god Anledning til at lave en stor samlet Udst. Paa den anden Side kan jeg ikke godt vente med at lave Udst. til 1908, da jeg maa forsøge nu paa at komme ind blandt de favoriserede Malere. Ogsaa vil jeg til næste Vinter forsøge paa at lave en Tourne i Sverrig, Finland og Christiania; med en Samling større Billeder, som saa kunde rejse ud ligefra Kunstforeningen.
For at arrangere denne Tourné kommer jeg til Norden i Sommer,

d.s.v hvis jeg sælger noget paa Udst. ellers kan jeg ikke.
Lad mig nu høre Deres Mening herom. Men husk, at skal jeg have en samlet Udst. da kan mine Arbejder ikke være i Kunstforeningens Lokaler.
Jeg skal gærne indrømme at heller ikke De har Grund til at føle Dem tilfreds med de Indtægter Deres Malerier skaffer Dem. 300 Kr i et Aar er ikke meget. (Dog i den senere Tid synes dog Guldregnen at strømme) Men saa maa De sku have andre Indtægtskilder. Lidt Rentepænge hist og her og nogle Elever som skaffer Dem et Par hundrede Kr

maanedlig. Men jeg har absolut intet. Hvergang det er den Første kommer intet lille Postbud med noget hverken fra Far eller Overformynderi. Har jeg ikke flere Penge maa jeg sku se at skaffe dem, og det er det, det kniber med. Derimod er jeg ganske sikker paa at have en regelmæssig maanedlig Udgift paa 100 Kr til Juliette. Hvad jeg dog ikke har kundet opfylde i de to sidste Aar, hvad jeg i høj Grad beklager, dels gaar det ud over Juliette, dels ser det ud som jeg vil snyde hende dels vokser Gælden hurtig til en uhyre Størrelse. Det var

saamænd et rart Ris jeg bandt mig der til min egen Ende i 1888. Den bliver rødere og rødere for hver Dag der gaar, og Meyers er ikke de Folk der ikke en skøn Dag lader Blodet flyde.
Fru Faber taler i sit sidste Brev om at hun har talt med Dem om at skaffe mig en Kassekredit. Meget er dér ikke at tænke over; thi det kan vistnok ikke lade sig gøre. Ingen andre end Fru Faber er saa god at ville være Kautionist., thi Sansynligvis kan en saadan ikke ordnes paa nogen reel Basis og uden mod meget høje Renter. Paa den anden Side er det frygteligt at slæbe sit Liv

hen paa saa ussel en Maade. Men det blev spaaet mig Nytaarsaften i aar, at jeg i Slutningen af Aaret skal faa mange Penge. I det Haab lever jeg. Thi jeg er efterhaanden bleven overtroisk. Maaske Artiklen i "Kunst und Künstler" vil blive Aarsagen. De skulde vel ikke have set min Kone Ediths Bronser paa Charlottenborg? Naar De tager i Betragtning at de er lavede i det første og et halvt Aars Læretid, synes jeg det ser ganske lovende ud. Hvad lavede vi i det første 1½ Aar? Puh.   Jeg har nu i Dag givet Dem et Eksempel paa at et Brev kan skrives paa to Ark, jeg haaber at De tager det op. Næste Gang jeg skriver skal jeg ikke bebyrde Dem med mine Pengesorger. Undskyld mig for i Dag?
Mange Hilsner fra Deres hengivne
J.F. Willumsen.

Kære Ven.
Har De siden hørt noget til den Fries Deltagelse i Münchner Udst. Jeg ser at Billederne skal være indleverede (Charlborg Udstillernes) imorgen d. 8 April. Deltager da ikke den Frie. Jeg har igjen intet hørt.

Omtalte genstande

  • J.F. Willumsens tre miniaturer (1905), der gengiver maleriserien:
    Moder og datter i tre alderstrin (1904)
    Olie på træ. Privateje

  • J.F. Willumsen: En bjergbestigerske (1904)
    Olie på lærred, 206x169 cm.
    G.A. Hagemanns Kollegium

  • Edith Willumsens udstillede bronzer (nr. 589-593) på Charlottenborgs forårsudstilling i 1905.