Menu

J. F. Willumsen

1918-01-30

Afsender

Johan Rohde

Dokumentindhold

Rohde har haft planer om at rejse ned til Willumsen i Frankrig, men planerne er blevet udskudt pga. af krigen. Zarhtmann og Erich Henrichsen er døde, og Rohde beklager sig over den nye generation af kunstnere i Danmark. Rohde anbefaler en ny slags brilleglas til Willumsen. Han har desuden hørt, at det går økonomisk fremad for Willumsen.

Transskription

30.01.1918.
Ny Vestergade 13
Kjøbenhavn

Kjære Ven.
Mærkeligt nok havde jeg et Par Dage før Deres Brev nu kom mig i Hænde modtaget Deres Adresse af Fru Bloch, da jeg længe havde haft Lyst til at skrive Dem til.
Ikke for det, at jeg netop havde noget særligt Bud til Dem, men fordi jeg synes, at vi er ved at glide lidt langt fra hinanden. Vi har dog haft en Del med hinanden at gøre og har staaet sammen i mange Forhold som gode Venner og Kampfæller, og det er da saa underligt da at leve dette korte Liv saa fjernt fra hinanden uden mere at sende eller modtage en Hilsen fra den anden. –
Ja, det er en trist, saare trist Tid vi oplever, og nede, hvor De boer,

er der vel nok særlig trist, til Trods for al det Solskin, Himlen velsigner Dem med, og det sørgeligste er det, at der ikke synes at vise sig nogen Forandring til det bedre.
Her hjemmefra er intet særligt morsomt at berette. Jeg for mit vedkommende passer mig selv og mit Arbejde og ser sjældent noget til fælles Venner – to af Dem er gaaet bort det sidste Aar, Zahrtmann og Henrichsen. Dette sidste Dødsfald var især trist. Han var en sjælden klog og rar Mand, naar man kjendte ham, som jeg gjorde, og han fik en sørgelig Skjæbne. Led meget det sidste Aar, baade legemligt og sjæleligt og gjorde saa tilsidst selv Ende paa sine Lidelser.
Ja, var der nu ikke den forbandede Krig, kunde vi maaske have siddet

sammen nede i det dejlige Syden og haft det rart med hinanden. Det havde altid været min Tanke, naar min gamle Moder døde, da at rejse med min Familie til Frankrig og leve og arbejde nogen Tid der; hvor det saa vilde have været morsomt at træffe sammen med Dem og Deres Hustru. Men nu er Rejser jo umulige. Man maa blive hvor man er. –
Det gjør mig ondt at høre om Deres daarlige Øjne. Men kjender De en ny Slags Briller, som jeg selv benytter og som maaske kunde hjælpe Dem, da de netop har til Formaal at gjøre Synsfeltet større. Glassene kaldes Punktal-Glas. De slibes som almindelige Glas, men dernæst har hele Glasset, der er større en[d] almindelige Brilleglas en Runding med Konvexiteten udad, saaledes at man ved Hjælp af

dem, naar man f. Ex ser i en Bog paa engang overser en hel Linje, mens man med et almindeligt Brilleglas kun ser det Ord, man stirrer paa. Altsaa først er Glasset slebet og dernæst er det hele krummet. Hvis al Forsendelse ikke var saa vanskelig, saa kunde de jo faa et Par sendt herfra.

Naturligvis skal jeg med Glæde besørge Deres Raderinger indrammede, og er der andre lignende Forretninger De ønsker besørgede, saa skriv blot til mig.

Det glæder mig iøvrigt meget at høre (igjennem Fru Bloch), at det oekonomisk begynder at gaa bedre for Dem – det var jo ogsaa paa Tiden. –
Mens De har været borte, er det voxet en ny Generation frem herhjemme som ikke er meget sympathisk, hverken kunstnerisk eller menneskeligt. Paa den sidste Efteraarsudstilling tror jeg der var halvandet hundrede nye Mænd og Kvinder, som intet kunde og heller intet vilde, blot snakkes om og det har de forresten ogsaa opnaaet. –
Mange Hilsner til Deres Hustru og Dem selv
fra min Kone og Deres gamle Ven
Johan Rohde

Lad mig snart høre et Par Ord fra Dem

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/1 - R