J. F. Willumsen
1915-07-01
Afsender
Tyge Møller
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Tyge Møller advarer Willumsen om en mand i Stockholm, som udgiver sig for at være kunsthandler.
Transskription
p.t. Helsinge
1/7 1915
Kære Ven, af Karsten erfarer jeg, at den Mand, der kom til Deres Aug. Udstilling i Stockholm og mod hvis onde Anslag jeg tillod mig at advare Dem, er en ganske uvederhæftig Fyr. Han har slet ikke noget Lokale i Stockholm. Karikaturtegneren Brasch havde været i Stockholm og set Manden, der havde bygget Luftkasteller for ham under Visit i et Lokale, som
han foregav var til Udstilling, men som Hr. Brasch nogle Dage efter saa staa "til Leje" med store Plakater i Vinduerne.
Desuden har Richard Bergh skrevet til Julius Paulsen at Manden, det drejer sig om, var ukendt i Kunstnerkrese deroppe.
Håber De alle har godt. Hils Deres Frue og de to søde Smaapiger.
Tag selv, kære Willumsen et trofast Håndtry[k]
fra
Tyge Møller