1944-01-31

31–1–44
Dylta Brug
40 Baron Åkerhielm
Sverige

Kæreste Willumsen!
For nogle Dage siden sendte jeg Dig et Brev, men jeg havde ikke Din Adresse (kun delvis i Hovedet) og saa fik jeg til min store Glæde idag Dit Brev skrevet den 25 Septr 43. Hjertelig Tak! Da jeg nu ikke er sikker paa at Du faar dit Brev, saa vil jeg gentage hvad jeg skrev. Den 29 September flygtede jeg hjemme fra, fra Olga og Hus og Hjem og alt. Olga tog til Venner og skjulte sig der, der var jo ikke stor Fare for hende fordi hun ikke er Jøde. Min ældste Datter gift med en Organist og Orgeltegner gemte sig et andet Sted, hun var jo ikke heller direkte truet. Jeg gemte mig langt ude paa Landet, men saa kom nogle Venner og bortførte mig. Jeg maatte ikke blive hjemme. De forsøgte at faa mig til Sverige. De to første Gange mislykkedes det, den tredje Gang gik det, men flere Gang var det ved at gaa galt. Jeg oplevede modbydelige Ting. Jeg kom saa herover, de første 8–9 Dage var vemmelige, men saa havnede jeg her hos en Datter af Din gamle Mæcen, grosserer Scheppler, hun er gift

med Baron Åkerhielm. Her hænger forøvrigt det Marmorrelief som Du i sin Tid lavede til ham. Men nu skal jeg skifte Opholdssted. Forhold her i Huset er Skyld deri. Forholdene i Ægteskabet er ikke godt. Nu rejser jeg i 8 Dage til Gøteborg til nogle Bekendte, men da jeg ikke maa bo i den By, maa jeg videre. Jeg har lejet mig et værelse i Lund. ByFaregatan 26. Lund. Det er modbydelig at være Flygtning og isærdeleshed naar man ingen Penge har. Det meste jeg havde, gik til Rejsen 2200 Kr for at komme over Vandt. Jeg havde kun 4 Timer til at ordne mine Sager i og intet Tøj, kun et Par Strømper og et Stykke Barbersæbe, saa Du forstaar nok den er ikke gunstig for mig. Fra Danmark kan jeg ingen Penge faa for min Kone har selv meget lidt. Igaar fik jeg Bud hjemme fra, at jeg ikke maa udstille. Saa er Muligheden for at tjene noget ogsaa tilintetgjort. Min yngste Datter, hendes Mand og Børn er ogsaa herovre. De havde

en Farefuld Tid, hvor Gestapo stadig var efter dem, til Slut kom de over og bor nede i Skaane nede ved Østersøkysten. Det var frygteligt for de to smaa Drenge. Naar Krigen nu en Gang er forbi og vi kommer hjem igen, saa star vi paa bar Bund. Det er ikke rart naar man er lige op imod de 70. – Fejlberg – Olga og jeg telegraferede til Din Fødselsdag, men jeg ser af Dit Brev, at Du ikke har faaet Telegramet. Det var dejligt for Dig at Du var omgivet af Landsmænd den Dag. Vil Du hilse Jarl fra mig. I de danske Aviser saa jeg nogle lange Artikler om Dig paa Din Fødselsdag.
Heller ikke jeg kan arbejde i Øjeblikket, jeg savner alt det dertil fornødne, og naar man saar er henvist til stadig at rejse rundt saa kan man jo ikke føre disse Sager med. Dette tager paa Livsmodet. Hjemme fra faar jeg selvfølgelig kun spasomme Efterretninger og alt gaar igennem Censuren.

Det vil glæde mig om Du vil svare om Brevet her kommer frem. Hils M^me Bourret mange Gange fra mig.
Din Buste i Sten er skaffet af Vejen paa et sikkert Sted, den maa ikke komme noget til.
Altsaa kære Mester Willumsen
De hjerteligste Hilsner
Fra Din gamle Ven og Elev
Siegfried Wagner.