1901-09-04

Charlottenlund 4 Sept. 1901.
Kjære Willum!
Jeg vidste, at Du var i Europa igjen og har allerede længe gået og ventet Brev fra Dig og længtes derefter. Tak for det. Jeg ville umådelig gjærne komme til Dig, og gjorde det – hvis jeg havde Penge. Men jeg har slet ingen i Øjeblikket. Ifald Du bliver dernede i længere Tid, så kunne vi måske træffes, når Misse og jeg rejser til Italien i Vinter, hvilket jeg har Statsunderstøttelse til på Finansloven; og da kunne Du måske tage med til Rom og Pompei, og vi kunne have Glæde og Nytte af Samlivet. – Men det er sandt: Du får vel disse Linier på Din Fødselsdag. Til Lykke da! både fra Misse og mig; og gid Du må få noget smukt ud af Din Kunst og Ligevægt i Din Livsfølelse, så Du må komme til at føle Dig glad og lykkelig i Dig selv og med os andre.
Vi arbejde jo nok alle hver for sig; men jeg synes dog, at Fællesfølelsen med andre – nær eller fjærn – giver både Styrke, Ro og Tilfredshed i det daglige Arbejde. – Jeg har haft Modgang i denne Tid. Det store Arbejde i Ystad bliver ikke til noget. Jeg havde arbejdet som en rasende på Tegning-

erne til Udsmykning af en meget elegant Bolig i Ystad: stor Trappeopgang, Malerigalleri med Ovenlys, et Frokostrum og en Spisesal og Salon – alt med modellerede Lofter, Pilastre og Friser, Vægge al-fresco med Billeder. Det var for Lachmann, Du véd, ham som er gift med Clara Meyer, der var først min og senere Din Elev. Jeg havde komponeret Lofterne til elektrisk Lys og overhovedet fået det Hele rigtig morsomt og originalt. Så strandede det Altsammen på, at han var en rigtig Jøde, og ville prutte mig så langt ned i Prisen, at jeg ikke turde løbe Risikoen. Tillige behandlede han mig ganske hensynsløst ved fr. Expl. i forvejen at bede mig afsige alt andet Arbejde og derefter lade mig vente forgjæves på hans Bestemmelse i 1½ Måned, alt i Pengestorhed. Så talte jeg Tålmodigheden og læste ham en Dag ordentlig Texten og sagde ham, hvad han var for en hensynsløs Fyr som forstod een Ting frem for andre, nemlig at skære brede Remme af andres Ryg; - og derpå sagde jeg Farvel og rejste hjem. Det er altsammen kun nogle Dage siden; og nu sidder jeg for hans Skyld og er for sent på Færde iår til at få andre Arbejder. Derfor kan jeg heller ikke nu komme ned til Dig, så gjærne jeg

2.
vilde. Men sådan går det jo i Reglen; de rige Folk har kun Tanke for sig selv og mener, at de kan få alt for Betaling; men så får de somme Tider Sandheden med i Tilgift. Iøvrigt har vi alle haft det godt i Sommer på Saltsjöbaden ved Ystad: svømmet, været ude at ro og at ride; det sidste dog kun Mogens. Det er jo en lille Militærby med et Dragonregiment; og Officererne ere gjennemgående meget barnlige og elskværdige Folk; når de red ud på Øvelser om Morgenen kom en Oppasser med opsadlet Hest til Mogens, og så red han i Spidsen sammen med Officeren og morede sig naturligvis storartet. Jeg har længe ikke set noget til Juliette eller Dine Drenge; men Misse har truffet hende på Skolen i Anledning af, at vor yngste lille, Titter, og Bode begge skulle begynde at gå i Skole. De to var de første og i Begyndelsen efter Sommerferien de eneste i den lille Klasse. Nu er de efterhånden blevet 12. Misse har jo stadig megen Hoste, men er dog ganske flink, og ivrig og livlig som Du kjender hende. Kan Du ikke få "Amerika" til Schweitz. Du er nu alligevel en Gut, at Du ofrer alting for Kunsten; det kan jeg godt lide Dig for. Jeg har først fået Dit Brev idag d. 4 Sept., så det må have været meget længe undervejs.

Imorgen rejser jeg iøvrigt til Ystad igjen for at hente en Del Studier, som ikke var tørre forleden. Men jeg måtte hjem for at skrive min sidste Artikel om Rådhusudstillingen til "Berlingske" og skælde Karl Madsen ud, fordi han, som har ordnet Udstillingen kun har taget alle Dagligstuebillederne med og lavet en ganske skandaløs Representation af den moderne Kunst fr. Expl. ved at tage 19 Bil. af Jul. Paulsen og et lignende Antal af Hammershøj og Karl Jensen, medens alle vi andre fra samme Tid kun ét el. to ganske tilfældigt valgte, dog altid af de ubetydeligste, af vore Arbejder. Du har Vandmøllen, Gade i Helsingør og en Landsbypræst; jeg havde kun en lille Pastel fra en Pariserboulevard, men gjorde Vrøvl og fik så Portrættet af Bispinde Grundtvig med. Han er en meget snæversynet Mand, som vil komme til at skade os meget om vi ikke forstår at bremse ham. Iøvrigt har jeg jo, ved Akademiets velvillige Mellemkomst, fået min Afsked fra "Berlingske" på Grund af Radikalisme. Men da vi jo nu har fået Venstreminister[ium] og Systemskifte, kan man jo aldrig vide. Jeg ville selv gjærne beholde den Stilling; den giver megen Indflydelse og er jo også fra Tid til anden interessant.
Hvis Du har eller føler Lyst til at komme herhjem igjen Willum, så lad Dig ikke afholde af Tro på, at Du er ude af det Hele. Du kan roligt fortsætte, hvad Du har grundlagt; og vi går vel nok nu efter Sy-

stemskiftet i Regjeringen lysere og driftigere Tider imøde. Der kommer også flere Penge i Omløb ved et stort Statslån, der skal gjøres. Idethele taget er der Folkestemning for at tage fat overalt. Om at bosætte Dig i Frankrig kan

kan jeg idag ikke få tænkt over; dog tror jeg det vil gå Dig bedre herhjemme.
Skriv snart igjen og modtag de kjærligste Hilsner fra Misse og Din trofaste
Ven Oscar Matthis.