1941-07-04

42 rue des Ponchettes
Nice. France (A·M)       4 Juli 1941.

Kære Wagner.
Det var dog et rædsomt Uheld, der der ramte Dig, ved at Du faldt ned af Stigen. Vi havde begge megen Medfølelse med Dig, og tog megen Del i Din Smerte. Som man altid kan sige bagefter = Det var da godt at Du ikke flækkede Hovedskallen. Nu er Du vel helt rask igjen, alt er overstaaet, og Du kravler atter op og ned ad Stigen, og er i Gang med Arbejdet igjen og saa er Du glad.
Dit Brev var af 26 i V. men jeg fik det længe efter. Jeg har yderlig ventet længe med at skrive til Dig, af den Grund, at jeg ^der ikke kan korresponderes med Danmark. Det er jo mærkeligt da Danmark kan sende Breve til mig; men her har Postvæsnet den Opfattelse at Danmark er occuperet af Tyskerne, og at de har forbudt, at der sendes Breve til det; undtagen under en særlig Form, et Formular, som ikke findes i Nice, og som maa rekvireres fra Lyon. Hvilket rimeligvis ogsaa er galt. Alle de Breve jeg har forsøgt at sende hjem, baade dem direkte og dem over Sweitz bliver sendt tilbage. Det er imidlertid ikke alle Postkontorer der har samme Opfattelse, og jeg forsøger at lægge dette Brev i Postkassen i Cannes hvor jeg skal hen om en Uges Tid for at besøge Jarl.^{x)   x)}Det lykkedes altsaa ikke at sende Breve paa den Maade.   Mine ministerielle Forretningsbreve sender jeg gennem Gesandtskabet i Vichy; men det vil ikke besørge private Breve, naturligvis.

Der er siden jeg sidst skrev til Dig, sket det mærkelige at det er lykkedes min Kone Edith og min Svigersøn at sende mig en Kasse med Fødevarer, der kom mig udmærket til pas.
Det var Adams Expres (er det ikke Rosendahl, Vodrofsvej 59) der besørgede Forsendelsen. Den blev sendt via: Transport Firmaet Veron, Grauer & C^ie i Genéve, Schweitz, som nu har min fuldstændige Adresse i Nice.^{x)   x)} Nu sender "røde Kors" i Vognmagergade, Postpakker med Fødevarer til os Danske her.  
Kassen var over 1 Maaned undervejs fordi man havde givet en mangelfuld Adresse, men alle Sagerne havde holdt sig friske alligevel. Da min Kone, og alle, havde den Fornemmelse at Kassen var tabt, skal hun efter H.R. Sagfører Alb. Jørgensens Brev have sendt en anden.

Vi skal bo hos Viggo Jarl et Par Dage og bagefter fra ca 15 Juli, vil vi tage op i Bjærgene i Provence i Byen Sisteron (Basses-Alpes), der maa have god Luft og maaske en bedre Forplejning, maaske Æg og Kartofler. Vor nøjagtige Adresse vil min Sagfører altid have, ved et Telegram, mener jeg.
Jeg bliver magere og magere, i Løbet af Aaret har jeg tabt 25 Kilo 500 gr. og ligner nu Døberen Johannes modelleret af Donatello, og er maaske endog bedre modelleret end denne Figur. Det er aldeles ikke formeget sagt. Maaske kan Mennesket blive fedt igjen naar det faar noget at spise.
Desuagtet arbejder jeg Dagen lang. Afmagring synes ikke at have Indflydelse pa Arbejdskraften. Derimod er der sket det vidunderlige, at en Smærte jeg har haft gennem mange Aar i mit Venstre Ben forsvinder mere og mere og synes at være helt borte. Til Tider kunde jeg ikke gaa, det kan jeg nu.
Med vore hjærteligste Hilsner til Dig og Din Kone,
fra M^me Bourret og
Din hengivne gamle Ven
J. F. Willumsen.