1938-05-12

12 Mai. 38.
Kære Willumsen! Tak for brev. Jeg var glad over det, for der stod at De arbeidede. Tre bjærgbilleder paa en maaned. Saa kan jeg da forstod at De maa have det godt.
Jeg selv. Ja, der gaar man og lægger planer, og saa vælter Hitler det hele. Reisedag var bestemt, pladsbillet bestilt, aandelig som legemlig var man sat i reise takt. Saa kommer der et aabent brevkort fra min søstersøn i Wien, at hans eneste barn, en 13 aarig dreng feiet ud af gymnasiet, hvor han var en af de beste elever, umulig at beholde ham dernede under de forfærdelige forhold, om vi ikke nok vil tage ham herop.
Der er kun en ting at svare. Ja, naturligvis. Dermed saa den reise, som foreløbig er udsat til efteraaret. Foreløbig tager jeg ham, senere skal han i huset hos sin tante Elisabeth Hvidt, hvor der er to drenge. Men han skal jo lære dansk inden han kan komme i skole, han er udpræget

musikalsk. Dyrt bliver det. Naar nu blot det er en sympatisk dreng, som kan enes med de to andre. Jeg er meget nervøs over det hele. Men maaske gaar det meget lettere end man tror.
Hvad De fortæller om komitéens kæmpe virksomhed er interessant. Endnu er intet offentlig kommet frem, eller posten bragt papirer desangaaende. Det er uforstaaelig. Sagen er god nok, men hvordan millionen skal komme ind, dét spørger jeg mig selv. Naar Deres mægtige personlighed viser sig i horisonten, saa kommer der fart i Tingene. Nu ryster man under den germanske svøbe og spørger sig, hvorlænge skal dette vare? Kommer det herop?
Mine sommerplaner er svævende, lad os nu blot faa fyren herop. Det bliver vist nok Skaane.
Til lykke med barnet hos Deres datter.
Jeg haaber snart at kunne sende et muntrere brev. Mille amitiés à Mdm B. Et à vous, cher maitre.
Deres hengivne
Marie Henriques