1942-11-19

4 – 11 – 42
Kære Willumsen!
Hvor er det længe siden jeg har hørt noget fra Dig. At Du skulde flytte og havde travlt med Indpakningen vidste jeg jo, men det maa vel være overstaaet for længe siden. Har Du maaske ikke faaet mine sidste To Breve? Det ene var maaske lidt for aabenhjærtigt, skøndt jeg synes ikke der var noget deri som kunde genere nogen. Er Du nu instaleret i det nye Hjem? Har Du begyndt at arbejde paa den store Præstemand? Ja her kom jo aldrig nogen Jarl. Her gaar det skidt, rigtig skidt. Jeg sidder i aaben Begravelse.
Ingen steder maa jeg jeg udstille (kun i den frie, men Foraarsudstillingen er skaaret ned til 1 Maaned). Ellers er alt lukket. Paa den Maade kan det ikke gaae længe. Jeg arbejder lidt, men kun med smaa Ting. Materialer er

kun for rige Billedhuggere. Man kan ikke heller faa sine Ting transporterede. Vi er i en Krise herhjemme. Og hvorledes end Forholdene udvikler sig, saa bliver det ikke til Fordel for ikke Arier. Maaske sker der os noget meget værre. Jeg er jo ikke ung længere saa om jeg dør lidt før eller lidt senere spiller jo ingen Rolle undtagen for mig selv.
Indenfor Kunstnerne breder den nye Livsanskuelse sig. Oskar Mathiesen er 1^te Mand sammen med Gudmund Hentze, Folmer Bonnén, Borch, Olaf Høst, Wanscher o.s.v. Kan man ikke vinde sine Sporer som Kunstner, maa man vælge et andet Felt. Det er da saa klart og ligetil som 2 og 2 er 4.
Jeg saa der var Generalforsamling i “den frie” forleden Dag, jeg var der ikke. Jeg føler

mig ilde tilpas imellem “de store Kunstnere” som nu dirigerer derinde. Det varer sikkert ikke længe inden jeg heller ikke for Lov at udstille der. Det bliver sikkert et Magtsprog som bestemmer det. Luften er i disse Dage ladet med Elektricitet.
19-11-42
Kære Willumsen! Hjertelig Tak for Dit Kort som jeg lige i dette Øjeblik har faaet. Du ser jeg maatte afbryde mit Brev. Forholdene var saadanne at alt maatte vige derfor. Nu er der Stilstand men Usikkerhed. Til Lykke med Larsen StevnsLegat! Det var enstemmigt at Du blev den 1^te. Legatnyder. Ingen andre fortjente at være den 1^te. Jeg er bekymret over Din Tilstand, men Du maa se at overvinde det. Det er frygtelige Tilstande for

Jer dernede. Jeg vil ikke haabe at det var uoprettelige Ulykker der skete med dine Kunstværker.
Gid dette Ragnerok snart var forbi.
Tilstandene som maaske er bedre her, end i det øvrige Europa, begynder at blive saadanne, at de er meget vanskelige at overvinde. Priserne stiger og stiger og samtidig bliver naturligvis Varene knappere.
Kan Du ikke komme hjem? ? ?
Mange hjertelige Hilsner til M^me Bourret og Dig selv fra Olga og Din meget hengivne Elev og Ven
Siegfried Wagner.