1941-11-27

27–11–41
Kære Willumsen!
Nu har jeg afsendt 3 Breve til Dig og ikke faaet noget Svar. Du er forhaabentlig ikke syg, men at Din Tavshed skyldes andre Aarsager. Nu da vi kun har en Maaned tilbage af det gamle Aar, saa vil jeg forsøge om Du kan faa et 4^de Brev, eller Du har maaske ikke faaet nogle af de foregaaende? Tiderne er bevægede ogsaa her, Aviserne taler om lidt Svindel, lidt Prisforhøjelse eller lidt Prisnedsættelse det er alt; hvad der foregaar faar man kun at vide Mand og Mand imellem, noget er sandt og meget er Løgn. Men roligt er her ikke. Brændslet er knapt, jeg har intet til mit Værksted, saa der er ikke meget Arbejdstrang hos mig, jeg er lidt i Værkstedet, men til Stadighed at staa i 4% Reamur, det kølner Lysten til Kunst. Mad mangler vi endnu ikke i Almindeligheden

men mange Ting som før var en Livsfornødenhed findes ikke, og dyrt, dyrt er alt, og tjene noget er en Umulighed for Tiden. Saa det er ikke en lys Tid vi nu gennemlever. Naar vil det dages? Vi er fra at være et demokratisk Land, blevet lige det stik modsatte. Men hvem der regerer og har Ansvar det ved man ikke, kun føler man Pisken bliver svungen.
Og naar vil det høre op? Vi har jo nok vor private Mening, men vi maa ikke lade den slippe ud for Tandrækken. Den frie Udstilling hører man heller ikke meget til den, den regeres ogsaa enevældigt af Struckmann og han er

en Junkertyppe. Idealiteten er fjøjten. Jeg kommer aldrig til Møder mere, for han er saa sammenspist eller rettere sammendrukket med andre, saa der er intet at stille op! Jeg kan ikke træde op, for saa ved jeg hvad jeg faar slynget i Hovedet! Jødespørgsmaalet dukker op. To Monumenter et over Goldschmidt (Digteren) og et over Herman Trier er væltet og tildels ødelagt. Det gærer allevegne. Men til hvilken Side det vi[l] gaa er ikke godt at vide, det beror ikke paa os herhjemme. Vi er Demokrater og kan kun blive Demokrater i vore Hjærter. Idag læser jeg i Avisen at Hansen Jacobsen er død. Han blev 80½ Aar, saa nu har han Fred, han travede lige ud og tilsidst ind i

Folkets Bevidsthed som en stor Kunstner. Jeg har har aldrig været betaget af Tingene
Men har var en brav Karakter (og Bonde).
Fra Dons og Fejlberg skal jeg hilse, de forsøger om de kan faa noget spiseligt ned til Dig.
Nu vil jeg haabe at jeg snart hører fra Dig.
Ønske glædelig Jul og Nytaar kan jeg godt, men Oberbevisningen om det Gode den fattes, men lad os haabe paa alt godt for Dig og for Madame.
Min Kone er nu helt rask og munter igen
hun sender de hjærteligste Hilsner (hun beundrer Dig)
Din hengivne Ven
SW.