1920-04-03

Langfredag 1920 (“var en bitter Dag”.)
Kære Willumsen!
Det er allered 14 Dage siden jeg bestemte mig til at sende Dem et Brev, men De kender jo nok hvorledes det gaar med de gode Forsætter. Saa idag kom Klint og han fortalte mig, at han havde skrevet et Brev til Dem, og samtidig fik jeg at vide, hvad det var for noget Vrøvl han havde vævet af sig. Ubegribelig er det, at jeg saa godt kan lide ham, enskøndt han flyder over med Paradokser og til Tider afekterte Meninger.
Men nok om ham.
Hvorfor jeg egentlig vilde skrive (for 14 Dage siden) jo ser De, jeg var lige inde paa Udstillingen og stille min Figur op, og saa saa jeg tilfældig Deres Billeder.

Nu ved jeg jo fra Klint, at De ikke sætter Pris paa Kunstnernes Mening; da jeg nu ikke selv regner mig for Kunstner, saa behøver De det heller ikke, og derfor skal de høre min uforgribelige Mening.
Jeg er ganske imponeret og overvældet. Jeg har ikke i mange Aar haft en saadan Nydelse af Kunst, som jeg havde den Dag derinde. Det er faktisk det eneste jeg har set af Udstillingen. De andre er saa graa (og saa smaa).
Portrættet af Marstrand og Philipsen er storartet. Den lille sovende Pige, er pragtfuld. Det som mest glæder mig, er den forreste Svømmende Kvinde i “Slaraffenvand.” Ejer De ikke en lille Studie af denne Figur, som De vil Bytte med, for en Bronce af mig?
Nu glæder jeg mig til at se nogle nye Billeder, jeg er blevet “Fordringsfuld.” Det er den Slags som

rusker mig op.
Tak for dit sidste Brev med Oplysninger om Spanien. Jeg har endnu ikke lagt min Slagplan, men jeg har meget Lyst til at lægge en af Vejene over Nizza og besøge Dem.
Her sidder vi godt i det.
Det er en rar Historie “Krisijan” har lavet, og værst for ham selv, han bliver sku nød til at gaa, den lange. Blot vi havde Republik. Det er noget kedeligt noget dette, at overtage Embede, og saa falder disse kære Embedsmænd i Søvn, det er lidt generende for os andre, saa kan der ikke foregaa noget imeden de sover.
Nu faar De jo snart en officiel Opfordring til at blive Embedsmand. Akademiet vil have Dem til Professor. Eleverne vil have Dem til Lærer. Det var Frank som sagde mig det forleden aften, da jeg spiste til Middag hos ham. Forøvrigt maa jeg tilstaa at Frank har gjort en udmærket Arbejde. Han har virkelig faaet

lavet en udmærket Skole; nu kommer det jo an paa om der er noget Materiale ellers er det jo lige meget med Skolen.
Vi glæder os nu til at faa Foraar og lidt Lys i Luften igen, men eller[s] bliver det vist ikke særlig glade Tider vi gaar imøde. Uh – alle er saa sure herhjemme – og Misundelige.
Jeg ser aldrig mine Kammerater, uden den Dag jeg er inde og aflevere mine Ting til Udstillingen, men saa har jeg ogsaa faaet “Malurt” nok for et helt Aar.
Nu vil jeg slutte med mange hjertelige Hilsner til Dem og hele Familien fra Deres
trofaste Ven
Siegfried W.