Menu

J. F. Willumsen

1950-12-15

Afsender

Siegfried Wagner

Dokumentindhold

Wagner sender en jule- og nytårshilsen. Han har haft travlt med huslige pligter og har derfor ikke skrevet tidligere. Betty Igelski blev glad for Willumsens fotografi, og så er Olga begyndt på en kur for sin gigt. Wagner har intet nyt hørt til relieffet på Den Frie, men han vil forhøre sig hos Johannes Bjerg. Han er blevet for gammel til selv at udskære hesten, så det må en ung billedhugger gøre. Han spørger, om Willumsen har opgivet sin kristusfigur, og tilbyder ham, at han kan udhugge den i sit værksted til sommer.

Transskription

15 Debr. 50
Kære Willumsen!
Tak for Dit Brev af 12/11, jeg burde for længst have svaret Dig, men Timerne, Dagene og Uger gaar saa forbistret hurtigt, man maa arbejde i de faa Timer om Dagen (hvor man kan se) og Resten gaar med Husarbejde. Det bliver sværere og sværere at faa Hushjælp og Havehjælp og Ovnen skal passes og Brændslet bæres ind o.s.v., saa maa jeg flere Gange om Ugen til Lyngby og købe ind, alt det sluger min Tid. Tak for Billedet til B.I. hun blev vældig glad for det, hun

har jo sendt Dig sin Tak. Forøvrigt synes jeg det var et udmærket lille Billede. Olga har begyndt en Kur hos en Spicialist og faa Indsprøjtning i Musklerne bagi og det har virkelig hjulpet hende foreløbig, hun gaar jo daarligt men Smærterne er mindre, men da hun ikke er færdig med Behandlingen, saa haaber vi paa at det bliver bedere endnu. En Gang endnu om Hesten, jeg har intet hørt om Arbejdet, jeg har ikke talt om at skære den, det vil tage mig altfor lang Tid, der maa en ung rask

Mand til. Nu skal jeg til Møde paa Fredag (om en Billedhuggerudstilling) i den frie Udst., saa skal jeg igen tale med Bjerg om Relieffet, men jeg tror ikke han har rørt paa sig endnu. Struckmann er for længst rask, efter Aviserne at dømme, jeg har ikke talt med nogen af Medlemmerne i lang Tid. Tiderne er trange herhjemme, her tales kun om Krig, Soldater, Kanoner og Flyvemaskiner ec., og saa øses der Penge ud til det Skidt og saa pumpes der tilsvarende Penge ud af os. Hvordan det skal gaa i det kommende

Aar er jeg nysgerrig efter, jeg ejer ikke Penge til Skatter, lige knebent til at faa den nødvendigste Mad, men den Tid den Sorg. Se nu er vi lige op af Julen og Nytaar og derfor sender Olga og jeg vore bedste Julehilsner og saa ønsker vi Dig et forrygende godt Nytaar. Har Du opgivet den Kristusfigur? Kan Du ikke lave den i mit store Atelier til Sommer? Ganske vist vil jeg lave et stort Arbejde til den Tid, men mon ikke vi være der begge To alligevel. Det aller bedste Hilsner til Dig og Madame
Dine meget hengivne Venner
Olga og Siegfried W.

Omtalte genstande

  • J.F. Willumsen: Kristus med det hellige hjerte (1951). Gips, ca. 408 x 320 x 107 cm. J.F. Willumsens Museum, Acc. 2730

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Lyngby (Danmark)
Cannes (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner