1948-02-24

23–2–48
Kære gamle Ven!
Willumsen!
Nu er jeg endelig kommet saa langt, at jeg kan skrive til Dig. Det har været en lang og drøj Tid, lige siden jeg lille Juleaften blev indlagt paa Amtssygehuset. Egentlig havde jeg i Begyndelsen ingen Anelse om hvor syg jeg var, jeg kunde arbejde lige til det sidste og det endda god, men saa klaskede jeg sammen. Overlægen sagde til min Kone, at det var meget alvorligt, det fik jeg først at vide længe efter. Jeg laa

i en Døs til Nytaarsaften da de saa opererede mig. Trods Bedøvelsen gjorde det rasende ondt, flere Uheld indtraf ogsaa da Kathederet gentagende Gange gik ud af sit Leje. Jeg laa paa Sygehuset til den 16^de og kom saa hjem, men jeg maatte blive i Sengen i lang Tid. Jeg var et helt Skelet og maatte først faa noget Mad til at komme til Kræfter paa. Jeg gaar stadig væk med "Slangen" i Maven og jeg faa Udskyldninger og jeg faa Insulin og Fanden og hans Pumpestok.
Hver 14^de Dag kører jeg paa Hospitalet og bliver behandlet. Nu skal jeg indlægges igen

den 2 eller 3 Martz og have en ny Operation og denne Gang slipper jeg ikke med 1 Maaned, men maaske kan jeg blive klare den med 1½, dersom alt da gaar som det helst skal. Der er jo ogsaa en anden Udgang paa Sagen, men den taler vi ikke om! Jeg har begyndt at arbejde lidt i Værkstedet 2 a 3 Timer daglig. Blocks Buste er nu hugget ret groft ud, men jeg maa nu indstille Arbejdet paa Busten til jeg kommer hjem fra Hospitalet. Jeg har jo heldigvis ikke lovet den færdig før 1^te Juli. Jeg antager jeg kan holde mit Løfte.

Gennem Madame Bouret hørte vi jo om Din Sygdom, det gjorde mig meget bedrøvet; er der virkelig intet at stille op med saadan en Skavank? Olga gaar meget daarlig paa Benene, og det er jo ikke let for hende at klare sig alene imedens jeg er paa Sygehuset. Vi har rømmet den øverste Etage af vort Hus og der skal min Datter Vita og hendes Mand bo. Huset er meget for stort til to enlige Mennesker, det vil aflaste os i flere Henseender. Iøvrigt er Skatterne paa Villaen nu saa høje, at jeg heller ikke kan udrede dem alene. Naar man er to Familier går det bedere.

24–2–48
Jeg blev ikke helt færdig igaar, saa nu fortsætter jeg. Jeg har for første Gang været i Lyngby idag, det gik helt godt. Vi har egentlig haft en ret god Vinter, naturligvis med Regn og Slud og ikke en Solstraale paa Himlen, men heldigvis med meget lidt Frost saa vi har ikke frosset saa meget som vi plejer. Nu imorgen skal vi sende vore Arbejder indtil den frie. Denne gang skal Udstillingen kun være aaben i 3 Uger. Det er noget "Svineri" men ellers kan Udstillingen ikke tjene Penge nok ved Udlejning. "De forbandede Penge"!
Iøvrigt kan jeg fortælle Dig at jeg for 8 Dage siden solgte en Buste (Portræt af Johannes V. Jensen) til Galleriet. Heldigvis, for vi kører med et dundrende Underskud iaar. Ja saa tror jeg ikke jeg har mere at meddele denne Gang og overlader Resten til min gode Kone.
De hjærteligste Hilsner til Dig og Madame fra Din
hengivne Ven
Siegfried Wagner.

Lyngby d. 24. 2. 48
Kære Willumsen!
Jeg skriver paa dansk for jeg er bange for at Madame Bourret skal besvime ved at se min Ortografi, det er ikke saadan at skrive fransk rigtigt, men jeg vil gerne bede Dem takke hende hjerteligt for det elskværdige Brev hun sendte mig og som jeg burde have takket hende for for længe siden. Det gjorde mig meget ondt at høre om Deres Sygdom, der er sandelig Plager nok iforvejen, forhaabentlig er det nu overstaaet. Jeg selv har rigeligt med Smerter og gaar og funderer over om det skal blive ved alle mine Dage; men saalænge jeg kan klare mig og ogsaa arbej-

de lidt i Faget er jeg glad. Siegfried er kommet sig forbavsende godt, nu skal han jo bare afsted igen og saa maa jeg se at faa ham godt over det en Gang til.
Vi har solgt nogle af vores Møbler og [flyttet] Resten sammen i den ene Etage; det er en stor Lettelse og jeg bliver fri for de mange Trapper hver Dag saa kan der bliver mere Tid til det Arbejde man helst vil gøre. Ses vi til Sommer igen? det var saa hyggeligt i fjor. Hvordan det end gaar saa gid De maa have det godt hvor De end er, det ønsker af Hjertet Deres
hengivne
Olga Wagner.
Til Madame Bourret De hjerteligste Hilsner og endnu engang Tak for hendes smukke Brev.