1942-04-14

14–4–42
Kære Willumsen!
I[g]aar var det min Fødselsdag og den første Hilsen (og eneste forøvrigt) var dit Brev. Jeg blev uhyre glad for det enskøndt det jo ikke er opmuntrende at høre hvorledes det gaar dig. Det med Røde Kors Pakkerne forstaar jeg ikke, men jeg skal nok se om der kan komme en afsted igen regelmædsig, men Du ved at hvert Menneske udenfor Danmark kun maa faa 1 Pakke om Maaneden. Det har i Sandhed været en modbydelig Vinter. Her i Danmark har vi aldrig tidligere haft saa kold en Vinter. Vi har haft 30% Kulde, alt har været frosset Vand og Afløb og vi her i Huset har næsten intet haft at fyre med, nogle elendige Tørv som var saa dyre at de tog haardt paa Kassen. Tænk Dig den Dag da vi hentede Figurene hjem fra Foraarsudstillingen

frøs det endnu 12%. Det er og var en drøj Omgang. Livet er ikke Krandsekage lige i Øjeblikket.
Man kan hverken leve eller dø. Da Tøvejret indtraf for faa Dage siden, laav der saa meget Sne og Is paa mit Store Værkstedstag og det begyndte at smelte og Smeltevandet kom i en saadan Strøm at det vældede ind i mit Værksted saa hele Rummet havde en Vandstand af 10 Cm, alt sejlede. Pu-ha! Da alt Afløb var frosset var der intet andet at gøre end at lade det blive staaende. Havde det været Sommer, saa havde vi da kunnet tage Bad, men

nu var det for koldt til den Fornøjelse. I Vinter har der været svært Mandefald i den frie Udstilling. Først døde Hansen Jacobsen, saa Stevns, saa Bjerre og Rathsach (og udenfor Udstillingen Lone Rathsach). Her staar det godt til med Kunsten, den største Dilletant er den bedste Kunstner. Det lover godt for Fremtiden. Krigen tager paa Nerverne og derfor laver man Malerier som ikke er Malerier og Skulptur som ikke er Billedhuggerkunst. Det bedste Kunstværk ligner Rugbrød, æltet til en Dej og klasket lidt med en Hammer. Heldigvis behøver man jo ikke se

paa det Ragelse, men holde sig borte fra Udstillingerne. Jeg skal se om jeg kan faa noget at vide om dit Museum, jeg vil se om, Graae ikke kan oplyse noget om det. Han er en meget forsigtig Mand, men sidder han ved et Middagsbord er han “uforsigtig.” Nu faar vi se. Vor Handel om “et Arbejde” til dit Museum udskyder vi saa til en senere Drøftelse. Du kan være rolig Du skal faa “det bedste Huset formaar.” Nu til Slut Olgas og mine hjerteligste Hilsner og lad os saa se at komme velbeholdne ud af denne væmmelige Tid
Din hengivne Ven
SiegfriedW
Mange hilsner til M^me Bourret