Menu

J. F. Willumsen

1941-04-13

Afsender

Siegfried Wagner

Dokumentindhold

Wagner har søgt valutakontoret om tilladelse til at sende fødevarer ned til Willumsen i Nice. Det er dog kun tilladt at sende røget flæsk, pølse og ost. Wagners egne finanser er meget små, så han vil forsøge at finde andre medfinansierere. Derudover skriver han, at Willumsen bør komme hjem til Danmark, når det er muligt.

Transskription

13–IV–1941
Kæreste Willumsen!
Jeg modtog Dit Brev igaar (af 2/4–41) altsaa kun 10 Dage undervejs, det kalder jeg en Record! Jeg er bekymret over din Tilstand af Mangel paa Mad. Omgaaende ansøgte jeg Valutakontoret om Tilladelse til at sende Dig og Madame en Pakke Spisevarer. Man maa kun sende 4½ Kilo og det skal være “røget Flæsk Pølse og Ost” alt andet er forbudt. Destoverre er mine Penge meget smaa, men hvad jeg kan overkomme skal Du faa, dersom jeg faar Lov dertil. Kan jeg finde nogle Mennesker som vil være med til at finansiere Forsendelserne, skal Du faa mere.

Det er hvad jeg idag vil meddele Dig fordi her ikke er indtraadt nogen Forandring i Tingenes Tilstand. Jeg synes Du skal komme hjem naar Du kan, Bolig og Atelier skal Du ikke tænke paa, det Spørgsmaal skal nok blive ordnet.. Kun at Du kommer godt igennem denne Periode, saa ordner alt andet sig ogsaa. Nu Slut for idag.
De hjerteligste Hilsner:
fra Olga og Din hengivne
Ven og Elev
Siegfried Wagner.
Hilsen til den søde Madame fra hendes Ven
SW.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Lyngby (Danmark)
Nice (Frankrig)
Michelle Bourret
Olga Wagner

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner