J. F. Willumsen
1942-08-23
Afsender
Olga Wagner, Siegfried Wagner
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Wagner svarer Willumsen, at han desværre ikke kender til en mæcen i Danmark. Han er flittig i værkstedet, men pga. krigen er der materialemangel, så som træ, granit og sten. Derudover er det helt forbudt at anvende bronze. Fødevarer er ligeledes knappe, og Wagner konstaterer, at folk bliver deprimerede af disse tilstande. De sidste to vintre har forvoldt skade på Wagners hus og have. Willumsen har været i St. André og er i bedring, hvilket glæder Wagner.
Transskription
23–8–42
Kære Mester!
Tak for Kortet, denne Gang gik det hurtigt, kun 7 Dage undervejs. Iøvrigt var jeg bange for at Du ikke havde faaet mit Brev, fordi Du havde skiftet Adresse 2 Gange. Men det kom altsaa. Du spørger om jeg ikke kender en Mæsen destoverre “Nej”! Kendte jeg en, vilde jeg maaske selv ogsaa gøre Brug af ham. Man siger, at der er mange nye Milionærer, men hvor er de? Jeg lever som forhen aldeles isoleret, ser ingen, men er meget flittig; Jeg maa jo gøre hvad jeg formaar nu om Sommeren, om et Par Maaneder maa jeg jo igen lukke Værkstederne, jeg faar slet igen Brændsel til Værkstederne og meget – meget lidt til Huset. Jeg har intet set eller hørt til Jarl. Nu begynder det at blive meget smaat med Materialerne. Sten er her intet af. Naturligvis kan man faa lidt Granit fra Bornholm, men den er rasende dyr og egner sig jo kun til de store Ting og dem har jeg ikke Raad til.
Bronce er forbudt at anvende og kan man faa dispensation fra Loven, maa det vejes op med Guld. Træ er udgaaet naar det drejer sig om bedere Sorter som Eg og deslige, Fyrretræ kan endnu faaes men drivende vaadt. Der var en Overgang det ikke var muligt at skaffe Gibs, men jeg fik dog til en Figur i Legemesstørrelse. Livsfornødenhederne bliver knappere og mange mangler helt. Man hjælper sig med Erstatninger. Her sker meget lidt som har Interesse for Dig; at Folk snyder og bedrager værre end forhen er jo et Fænomen som altid følges med unormale Tilstande. Menneskene bliver deprimerede og det bliver svært at raade Bod paa alle de nu om Stunder hævdvundne Tilstande. Det glæder os at høre at Du har det bedere efter Dit ophold i St. André. Naar vi sidder og spiser ønsker vi at Du havde lidt af Maden, uheldigvis er det mest Grød. Grød kan være godt nok til at blive
mæt af, men det er ikke kønt at se paa. Vi maa dog være glade saa længe vi kan faa det i tilstrækkelige Mængder. Kød er ikke til at betale, Fisk er knapt endskøndt der fiskes mere end forhen. Sommeren har været modbydelig, koldt og regnfuldt. De sidste 3–7 Dage har bragt et Omslag med Varme og Torden. Vi ønsker det maa vare en Tid. De sidste to Vintre har gjort det af med min Efeu som dækkede hele Facaden af Atelieret. Jeg har maattet rive den ned, og saa viste det sig at Murene vare meget ruinerede. Jeg har maattet lade en Murer udbedre Skaderne. En kedelig Udgift som faldt tungt paa Bugettet. Men det var nødvendigt. Til Gengæld har jeg solgt et gammelt Valdnøddetræ som Frosten hade gjort det af med, det dækkede lidt af Udgifterne, men saa er det jo ogsaa Slut med Valdnødderne. Nu maa jeg have plantet et nyt, men Nødder faar jeg ingen af i min Levetid, de skal være gamle for at bære.
Nu vil jeg haabe dette Brev naar Dig til Din Fødselsdag. Jeg ønsker dig hjærtelig til Lykke og haaber Du maa opleve mange Glæder endnu. Din Buste skal faa sine Roser paa Fødselsdagen. Nu mange hjærtelige Hilsner til Dig og Mme Borret Din hengivne Ven
Siegfried Wagner.
Kære Willumsen!
Ogsaa jeg sender Dem mine Ønsker om mange Lykkelige Aar endnu med største Arbejdsro og Kraft, saa der kan komme mange nye Arbejder fra Deres Haand. Gid alle Ulykkerne snart var forbi. Vi følge med største Interesse Deres Liv og Virke, lev vel. En hjertelig Hilsen til Dem og madame Bourret fra Deres hengivne
Olga Wagner.
Omtalte genstande