1944-02-18

Villa "Le Lido" -
Route de Fréjus.
Cannes. France (AM)       den 18 Februar 1944.

Kære gamle Ven.
Dit Brev fra Åkerhjelm af 26/1 fik jeg altsaa, og jeg svarede straks paa det.
Dit andet Brev fra Åkerhjelm af 31/1 fik jeg ogsaa og takker mange Gange for det. Det gav mig mange flere Oplysninger om Dig. Og jeg forstaar derfor bedre Din Stilling og Din Flugt. Du maa nu have det forfærderligt og jeg har megen Medlidenhed med Dig. Det er oprørende at et fredeligt Menneske, en Kunstner, der aldrig har blandet sig op i Politik kan behandles saaledes.
Hvorledes vil Du kunne tjene til Livets Ophold i et Land, der er helt fremmed for Dig? Du kan maaske som Du før har gjort, arbejde med Kunstindustri. Jeg husker at Du har lavet Tinsager hos Ballin – Jeg har en Serviet Ring, som Du har modelleret, Du har jo ogsaa gjort Lysestager og Lysekroner. Du finder nok et eller andet Arbejde der passer for Dig, Du er flink til det, og Du er endnu ikke gammel. Fra Stockholm maa Du kunde faa sendt Ler og Voks – og vel ogsaa Værktøj.
Jeg takker Dig – eller rettere Busten takke Dig, for Rosen-Bekransningen. Godt er det, at den er sat paa et sikkert Sted; for den maa ikke forsvinde eller slaaes itu.
Ogsaa for Telegrammet til min Fødselsdag takker jeg Dig, Din Kone og Frk. Fejlberg. Desværre fik jeg det aldrig.

Jarl kan jeg ikke hilse. Han har været i København i 2-4 Maaneder. Nu skal han være i Paris, hvor han vil blive i nogen Tid. Her har han intet at gøre, da hans Huse er occuperede.
Det bliver vist den sidste Tid jeg bor her. Jeg skal antagelig som alle de andre Beboere af Kysten forlade den og tage op i et andet Departement.
Jeg venter paa, at man fra København skal sende Bud efter mine Samlinger. Men hvor er de dog langsomme med det. Og hvorledes den Forsendelse skal blive ordnet forstaar jeg ikke.
Vejret er nu saa koldt at jeg kun har 4-5 Grader i Stuerne. Opvarmning er der ikke Tale om, men naar Skolen skinner; mildner den lidt. Men det gør den ikke hver Dag. Dog forsøger jeg at arbejde saa godt jeg kan, uden Varme og Lys gaar det ikke godt, Humøret er derfor langt nede.
Jeg skrev vist i det forrige Brev at alle lever her paa Kysten af Kartofler og daarligt Brød – kun.
Naar Du skriver til Din Kone, saa hils hende mange Gange fra os to her.
Modtag selv vore bedste og hjærteligste Hilsen –
Og Haabet om en betydelig Forbedring i Din Situation
fra Din gamle Lærer og Ven
J. F. Willumsen
P.S.
Dine Breve synes ikke at være censurerede!