Menu

J. F. Willumsen

1942-07-15

Afsender

Siegfried Wagner

Dokumentindhold

Wagner har været urolig for Willumsen, men han har nu fået et livstegn. I Danmark er der mangel på fødevarer, og der stjæles fra hverandre. Til gengæld bliver der spenderet enorme summer på ældre kunstværker og på hestevæddeløb.

Transskription

15–7–42
Kæreste Willumsen!
“Store Mester!”
Olga og jeg har i lange, lange Tider sagt, nu maa der komme Brev fra Willumsen, men først igaar modtog vi Dit Kort. Tak derfor! Vi har været meget ængstelig for Dig, vi kender jo Tilstanden hvor Du er. Skammeligt at der stjæles af Madpakker, tilmed naar man trænger saa haart til dem som Du gør. Kedelig ogsaa at der kun maa sendes 1 røde Kors Pakke til hver om Maaneden. Der holdes stærkt Kontrol dermed. Tiden er umoralsk. Vor Brød og Mælk var ogsaa stjaalet idag! Det er meget

bedrøveligt at det saadan tager paa Dine Kræfter. Her mangler vi ogsaa adskilleligt, men dog langt fra at vi bliver underernærede. Men nu ser det ud til at blive knappere. Efter den 1te faar vi ikke mere Hvedebrød men Bygbrød. Heldigvis er Rugbrødet ganske godt, dog ikke som forhen. Det største Problem til Vinter bliver Brændslet. Foreløbig er der intet for haanden og om der vil komme noget er tvivlsomt. Det værste er dog at alt er saa dyrt – saa dyrt saa det er en Ulykke. Det er meget svært at skaffe det daglige, ja næsten umuligt. Det

er underligt at tænke sig, at her bliver flere og flere milionærer og vi andre faar tilsvarende Minuser. Folk øser Penge ud til gammel Kunst; forleden Dag blev der betalt 27,500 Kr + 15% Omkostninger for en Ekkersberg. Brendekilde og Wenzel Tornø (den rædsomme Maler) betales som Rubens og Rembrandt. Folk er haabeløse. Her er Tilstandene utaalelig, Folk gaar til Fodbold   Travvædeløb og lignende Ting, ikke for Sportens skyld, men for at spille.. Alle spiller, lige fra Barberen til Vadskerkonen. Men lad dem have deres Fornøjelse, vi har jo vore.

Jeg er igen flittig, har begyndt paa en stor Figur, som maa være færdig inden jeg skal lukke Værkstedet (af Brændselsmangel.) Kan Du nu ikke snart tænke paa at komme hjem inden Du bliver virkelig syg af Underernæring. En Tid kan Du godt faa Husly her, vi har Plads nok. Tænk nu over det! Fra Olga skal jeg hilse Dig mange Gange, Du er daglig paa tale her.
Jeg skynder mig at skrive fordi jeg ikke Kender Din Adresse efter den 1te Aug:
Hjertelig Hilsen til Dig og Madame Borret
Din hengivne Ven og Elev
Siegfried Wagner.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Lyngby (Danmark)
Nice (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner