J. F. Willumsen
1949-03-18
Afsender
Siegfried Wagner
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Den danske stat har købt Olgas gipsmodel til et monument over P.W. Lund. Hun har været indlagt i 4 uger pga. en hofteoperation. Derudover har Blochs Buste fået dårlige anmeldelser, og Wagner medsender en af dem. Han og Olga har indsendt deres bidrag til indsamlingen til Willumsens Museum. Wagner kender ingen af dem, som har underskrevet en protest mod museet – lige på nær Leo og Sigurd Swane.
Transskription
18–3–49
Kære Willumsen!
Igaar aftes to jeg Brevpapir frem for at skrive til Dig, da jeg havde siddet lidt, var jeg nødsaget til at opgive det. Jeg var nødsaget til at gaa til Sengs. Jeg tog min Temperatur og det viste sig at den var 397. Saa tog jeg nogle Piller og til Morgen var den 378. Imedens jeg overvejede om jeg skulde staa op, saa kom Dit længe ventede Brev som jeg blev vældig glad for.
Tak!
Jeg for min Part har det aldeles udmærket, men Olga har nu været pa Hospitalet i c: 4 Uger. Hun er blev opereret i Hoften. Hun kommer hjem imorgen. Det lader til at Operationen har gjort god Virkning; Lægerne har boret
ind i Hoftekuglen, og det har hjulpet mange. Iøvrigt er hun glad og fornøjet som altid. Nu begynder Solen ogsaa at skinne paa os igen. Staten har nemlig købt Gibsmodellen til hendes Monument over Forskeren Lund. Det skal senere udføres i Materiale (hvilket?) og opstilles ved det nye Zoologiske Museum. Det var dejligt, for det har været nogle meget slemme Aar for os, siden jeg kom tilbage fra Sverige. Nu kan vi altsaa klare os foreløbig. Jeg for min Part er jo anset for at være en "Umulighed," jeg er ikke dansk o.s.v. Dersom de Billedhuggere som er i Søgelyset herhjemme er rent danske, ja saa
betragter jeg det for, at være en stor Fordel ikke at være dansk. Autoriteterne har aldrig villet anerkende mig, men da jeg ikkeheller anerkender nogen som Autoritet naar de ikke er første Rangs Kunstnere, saa kan det gaa lige op. Selvfølgelig er Din Buste af Block udstillet under Dit Navn, af vedlagt Avisudklip vil Du se at den Idiot Kaj B. tvivler. Han maa være gal, han siger det ikke rent ud, men han mener det. An anden Anmeldelse siger rent ud at Blocks Buste pynter sig med Dit Navn.
"Den peretsi!"
Jeg kender ikke Adam Fischer, men han er vistnok en god Ven af Din "hjærte Ven" Svane. De Arbejder jeg kender af A.F. er smaa ubehjælpsomme Arbejder, som efter min Mening stempler ham som "Eftersnakker" uden meget Talent. Dit Museum kommer ganske sikkert, der er allerede indkommet en anselig Række Arbejder. Olga og jeg har lige indsendt vort Bidrag. Iøvrigt gentager Historien sig Gang paa Gang. Thorvaldsen havde det jo ikke bedere i den Retning. Alle de Navne som staar under den sidste Protestadresse er alle (paa nær Svane og Broderen) ukendte her paa Parnasset.
Kunstnere har altid travlt naar det gælder Teorier! Men det (og dem) overlever Du jo nok. Nu skal jeg se hvad jeg kan gøre ved Mogens Kruse, foreløbig har jeg ikke haft Penge til Kongens Foged, men nu skal jeg ogsaa gøre noget ved det. Han har et utroligt daarligt Navn.
Det er dog iriterende med det Ben, det maa Du jo se at faa jort noget ved!
Thorvaldsens Udtalelser til Wilckens, er vistnok fra Fantasi af Tjeneren. Baronesse Stampe som jo stod T: meget nær, omtaler den ikke.
Jeg har lige læst hendes Bog om Thorvaldsen. Han var en stor Kunstner, men en forvendt Mand, og jeg tror alligevel ikke han har været rar, idetmindste ikke imod Medarbejderne, og hverken Bissen (den gamle), eller Jerikov var ringe Kunstnere. Har Du nogensinde set noget Arbejde af Thorvaldsens Medarbejder, som hed Wagner. Han har jo arbejdet med paa Ageneterfigurene Fru Stampe titulerede ham med Professor. Jeg kender kun Freunds Buste (Portræt) af Wagner. Det er dejligt at høre at Madame B:
er saa dygtig. Nu maa hun ikke blive for paavirket af sin Læremester, selv om det er vanskeligt at undgaa. Jeg laver intet for Tiden, jeg havde lige lavet en Figur i Legemsstørrelse færdig og da jeg havde saa faa Penge rev jeg den ned, og saa kom Købet af Olgas Arbejder; var det kommet 8 Dage før, saa havde jeg alligevel ikke ødelagt Figuren, nu maa jeg lave en anden. Jeg glæder mig til at Foraaret nu nærmer sig, nu bliver jeg 75 og Olga og jeg har nu været
Gift i 50 Aar. Du besøgte os først Gang nogle Dage efter vort Bryllup.
Nu skal jeg ikke opholde Dig længere for denne Gang.
Dine Billeder er endnu ikke kommet paa Udstillingen, hvor er de henne.
De hjærteligste Hilsner fra Din snart meget gamle Ven!
Siegfried Wagner.
Havde Olga været hjemme, havde hun ogsaa sendt sin Hilsen til Dig og M: B:
SW.
Fakta
PDFDansk
Kaj Borchsenius
Michelle Bourret
Adam Fischer
J.A. Jerichau
Mogens Kruse
P.W. Lund
Christine Stampe
Leo Swane
Sigurd Swane
Bertel Thorvaldsen
Olga Wagner
Theodor Wagner
C. F. Wilckens
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner
Omtalte genstande
Olga Wagners gibsmodel til et monument over P.W. Lund.
J.F. Willumsen: Blochs Buste (1922/1948)
Sandsten. Rigshospitalets have.
Udhugget af Siegfried Wagner i 1948.