J. F. Willumsen
1919-11-02
Afsender
Laurits Tuxen
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Willumsen og Hammershøjs værker skal pryde den danske afdeling på Venedig Biennalen. Fragten af værkerne bliver dyr, og Willumsen skal højst sandsynligt selv betale for den. Tuxen er i Skagen, hvor han lever i ensomhed med sin kone.
Transskription
DAGMINNE, SKAGEN
2den Nov - 1919.
Kære Willumsen.
Som Sagerne staar nu, vil Udstillingen komme til at bestaa af Dine og af Hammershøis Billeder samt nogle Bronzer – dels Dine egne og saa et Par andre Billedhuggere. Det kunde jo synes ret
harmonisk.
Men nu kommer det ubehagelige Spørgsmaal om Kasser og Emballage? Fragt og Assurance afholder Venedig, men ikke det øvrige. Og derpaa kan vi da ikke lade Udstillingen falde. Jeg corresponderede med Fru Bloch, med hvem jeg osaa har talt om Sagen. Levinsen er stadigvæk bortrejst. Paa Udstillingen i Stockholm eller til den, rettere sagt, er der
ingen Kasser lavet, da alting er stakket ind i en stor Waggon.
Til Italien maa Sagerne gaa tilsøs, og altsaa i Kasser.
Og jeg kan ikke se bedre end at Du selv kommer til at betale dem, samt det dermed følgende Arbejde, og det bliver ikke Smaating i disse Tider. Kan Du ikke ikke faa Levinsen til at gøre det, mod at give ham et mindre Billede?
Lad mig endelig omgaaende faa Besked herom, da jeg egentlig har i Sinde selv at stikke af til Syden! Jeg befinder mig for Resten meget vel her i Skagen i Ensomhed sammen med min Kone; her er Arbejdsro.
Hilsen fra Hus til Hus!
Din
LTuxen.
