1944-03-24

Villa "Le Lido"
Route de Fréjus
Cannes.
France. (A·M)       Fredag den 24 Marts 1944.

Kære Ven Wagner.
Dine to Breve, af 21 Februar og 1 Marts, har jeg faaet; og takker Dig meget for dem.
Hvilken forfærderlig Tid Du har haft – og har endnu og vil faa endnu i nogen Tid, indtil Du finder Dig tilrette – Saa nogenlunde naturligvis. Skønt Din Stilling er meget vanskelig synes Du ikke at have tabt Modet, og det er godt det; men det er ikke nemt at bevare Troen paa en bedre Fremtid. Du mener at det er paa Slutningen med Krigen, alene det beviser at Du er stærk og vil kæmpe. Det er anderledes med mig jeg ser ingen Ende paa denne forfærderlige Krig.
For nogle Maaneder siden troede ogsaa jeg at den snart var forbi – men det tror jeg ikke mere.
Jeg har selv haft en forfærderlig Tid her, og har den endnu. Ulykkerne styrter ind over mig. Tyskerne fordrer at jeg skal forlade min Villa, og Franskmændene fordrer at jeg som Fremmed skal forlade Departementet Alpes-Maritimes. Følgen deraf er at jeg maa ordne alle min Sager, Sager som jeg har hobet op i snart 30 Aar. Masser af Ting maa tilintetgøres. Mine Kunstsamlinger, der skulde sendes hjem, maa sendes hen paa et sikkert Sted indtil Udførsels Tilladelsen kommer. En

stor Del af det almindelig Bohave maa sættes hen i "Garde-meubles". Saa meget som jeg kan have hos mig maa slæbes med paa Rejse hen til et andet Departement
Hvor jeg skal finde Gæstfrihed ved jeg ikke, thi alle Hoteller, alle ledige Værelser er fyldte med Flygtninge.
Jeg har, med Hjælp af den danske Legation, ansøgt om at faa Lov til at blive her i Villaen indtil mine Kunstsamlinger er afsendte. Jeg har dog endnu ikke faaet Tilladelsen. Vor Have bliver undermineret og jeg skal hvis det fordres flytte med 2 Timers Varsel, indtil da bor jeg paa "eget Ansvar". Rundt om paa Veje og i Haver bygger Tyskerne smaa Fæstninger. Det er forfærderligt at være Vidne til.
Jeg skriver ikke til Dig før jeg har faaet et blivende Sted at være. Og Du skal ikke skrive til mig forinden
I Dag ser jeg ikke Enden paa al den Forvirring. Heldigvis har jeg M^me Bourret. Hun er dygtig og energisk og er til stor Hjælp for mig, og saa er det heldigt at hun fransk, for der er en Skriven og Løben til hundreder af offentlige Kontorer, som jeg ikke selv havde kundet overkomme.
Det er kærligt af Dig, at have skrevet til "den frie Udstilling" at den skal skaffe mig hjem. Det er imidlertid unyttig at have gjort det. Den kan intet gøre. Jeg venter paa Udførselstilladelse for mine Kunstsager fra det franske Kunstministerium. Før den Samling er sendt af kan jeg ikke rejse hjem.
Hils Dine Kone mange Gange fra os begge her
og vær selv hilset paa det hjærteligste fra
Din gamle Ven
J. F. Willumsen.