1936-10-11

Kære Willumsen.
Tak for brev. Og til lykke med Deres datters bryllup.
Jeg er glad over at reisen op i bjærgene har gavnet Deres bén, saa De bogstavelig talt er blevet fodsportsmand og at De medbringer studier, saa man kan glæde sig til dejlige bjærgbilleder, dem jeg beundrer næsegrus.
Det lader til, at De stadig staar vaklende overfor Deres Københavnerbesøg. Mig forekommer

det stadig at være den farbare vei til at klare udsigterne for Deres planers realisation. Og Struckman og Albert V. J. udtalte det samme som deres overbevisning, uden noget som helst paatryk fra min side.
Mig forekommer det, saadan som tiden har udviklet sig, at være indlysende. Det vil ialfald bringe Dem sikkerhed for, hvad der kan ordnes og hvad ikke, og bringe Dem den tankens ro,

som er husvalende, og nødvendig for ens arbeide. Har ikke ogsaa Albert V. skrevet noget lignende til Dem? Det forekommer mig, at han sagde det.
Fru Carl Nielsen er i bedring. Adr. Rigshospitalet. Prof. Eggert Møllers afd. Hun drømmer kun om at reise til Italien og der hugge mandens buste i marmor, og forberede monumentet for ham, som nu endelig er hende overdraget.
Gl. Konferentsraads[inde] Jørgensen er nu død paa sin ejendom

i Jylland. Viggo er dybt nedslaaet. Han har arvet villaen i Cannes. Men jeg har følelsen af det er København og hans arbeide her, som nu drager ham.
Jeg selv er glad ved at være hjemme, er i gang med en massagekur, som gør mig godt. Jeg skælver for Pradogalleriet!
Hjærtelige hilsener til Mdm Bourret og til Dem selv, kære Willumsen,
fra Deres hengivne
Marie Henriques
11.Okt.36.