Menu

J. F. Willumsen

1900-10-29

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjøbenhavn d. 29. Oktbr 1900.
1)
Kjære Ven
Jeg har længe længtes efter at skrive til Dig, men har udsat det, fordi jeg ønskede at kunde bringe Dig gode Underretninger om dine Sager, navnlig da at alt nu var i Arbejde, lad mig da strax sige at det endnu ikke er Alt i Arbejde, men at det ikke vil vare længe, dog at Du faa finde Dig i at det hele ikke bliver opstillet før til Foraaret. Paa Fabrikken er Nielsen begyndt at forme, men har atter maattet indskyde andet foran Dit saa at det ligger stille for Øjeblikket men i Løbet af en Uge vil være paabegyndt igjen, det bliver naturligvis efter Ønske med de uglacerede Krandse. I Paranthes bemærket gjør jeg nogen Opsigt blandt Fabrikkens unge Damer dog ikke paa Grund af mine egne Egenskaber, men som Din Ven. Frk Hahn-Jensen med sorte Øjne spurgte livligt til Dig jeg lovede at hilse fra hende og alle Kammeraterne
Saa var der Gitteret   det første Tilbud lød paa 900 Kr., hvilket jeg ikke turde møde med hos Din Fader; jeg fik saa et andet paa 700 Kr   forøvrigt fra samme Smed Schæbel som det første   idet vi ved at nedskrive Dimensjonerne lidt og udsætte Arbejdet til Vinteren naaede dette Punkt, det foreslogte jeg Din Far som mente det var for dyrt, han fik da selv Tegningerne og forsøgte hos flere Smede; en sagde det ikke kunde gjøres under 25 Kr pr Alen, hvilket jo blev 400 Kr, men han vilde ikke paatage sig Arbejdet han havde for travlt. Din Fader tog saa et Tilbud fra en anden, det lød paa 2200 Kr!!! Manden gjorde et normalt Indtryk, men Din gamle Far mente dog som Ret er at han gjorde Spas med os, jeg troede nu at de 700 Kr skulde glide ned, men han troede stadig paa de 25 Kr pr Alen.

2
Ved at sjakkre med Schæbel gik han op til 600 Kr, men Schæbel vilde ikke give sig; sandt at sige er de Krandse jo et meget vanskeligt Stykke Smedearbejde saa jeg synes ikke det er for meget, om jeg maa tillade mig at bemærke er Tegningen ikke rigtig lagt til Rette for Smedearbejde, men kort at melde det gaar nok i Orden i Løbet af Vinteren. Din Far forsøger vist mange andre Smede, men han faar neppe noget billigere
Granitsokkel og Betonfundament til Gitteret bliver c. 150 Kr, saa man kan jo ikke nægte, den gamle Willumsen at han har Ret i, at for sin egen Skyld vilde han ikke gjøre det, men det skulde jo være for at gjøre Stads af Sønnen og Moderen. Nu er Du kjed af hele denne Sludder, som jeg har gjort saa vidtløftig for at Du kan se at jeg er ganske uskyldig i at det ikke gaar rigtig endnu, men stol nu paa at til Foraaret staar det færdig   Forældrene til Minde Dig til Hæder.
Hvad der gjorde mig meget ondt var Rohl Smidt's Død, han var syg under hele sit Ophold her, men havde gjennem Jacob Marstrand forhørt sig hos mig om Dit Gravmæle, jeg lovede at gaa op til ham, men paa Grund af en lille Rejse maatte jeg nøjes med at skrive til ham, hvorledes han skulde finde det, han fik det dog ikke at se, thi efter hvad jeg senere hørte, var han allerede dengang paa Hospitalet   forøvrigt skrev jeg lidt om Dig og bad Dem paa Hjemturen besøge Dig
Du skulde besøge hans Kone, hun er et pragtfuldt Menneske at se paa og skal i alle Maader være udmærket, det store Monument som Carl Schmidt efterlod ufuldendt er hun jo nu Entrepreneur for, dog dette ved Du alt bedre end jeg. Fred med ham han var vist ikke nogen stor Kunstner, men enorme Evner har han alligevel havt at han paa saa kort Tid kunde skafte sig saa kolossale Arbejder i et fremmed Land, han havde ogsaa været et rart Rygstød for Dig, nu er det jo Dig som skal gjøre Fædrelandet

3
berømt. Gamle Frølich har der været gjort megen Stads af i disse Dage hvor han fylder firs. Min ven Xylografen har især været virksom, han elsker den gamle   forøvrigt synes jeg Du skulde sende ham et Par gode Ord, der er saa rart at være Ven, med de gode gamle.
Af Kunstnerne ser jeg meget faa, Thoralf P. og Joh. Kragh er de eneste   den sidste beder venligst hilse.
Matthis har jeg ikke længe set han maler Fresko i en Villa for Grosserer Wessel som Arkitekt Brummer iøvrigt leder Udstyrelsen af   det bliver ganske godt. forøvrigt læser Du vel hans Artikler i gamle Berlinger, han skrev vakkert om Frølich. Jeg selv har i Sommer havt meget at bestille med mine Huse paa Vodroffsvej som nu er færdige, og saa en Villa i Ewaldsgade som tilhører Konr. Levysohn (Seligmanns Svoger) og som har betrot mig at omkalfatre denne gamle Skude, hvad efterhaanden er lykkedes ret godt og efterhaanden har vundet min Interesse; Jeg har til disse Arbejder været nødt til at holde en Tegner, og det er gaaet ganske godt, og jeg har tjent mere end jeg plejer, hvad jo er meget rart, men det bedste er at jeg føler at jeg nu er kommet paa min rette Hylde. Arkitekturen elsker jeg, gid hun maa elske mig igjen og vi maa faa mange velskabte Børn.
Rhode gjor stor Opsigt med sine Meubler, jeg tror ogsaa at der er noget i dem, som der kan bygges videre paa. Din Kone har jeg ikke set længe, jeg gaar op til hende for at faa Din Adresse verifiseret om Du skulde være flyttet.

4.
Lad mig nu høre lidt fra Dig   glem ikke at fortælle mig alle Dine Meriter. Tak for godt Venskab og vær forvisset om at jeg jævnlig tænker paa Dig og ønsker Dig alt godt. Min Kone beder mig hilse Dig mange Gange.
Din hengivne Ven
Peder Vilh J. Klint.
Pile Alle 17A. 4Sal

Mentioned works

  • J.F. Willumsen: Forældrenes Gravmonument (1900)
    Granit, 288 x 149 x 82 cm.
    Vestre Kirkegaard, København

  • Carl Rohl-Smith (mfl.): General Sherman Monument (1896-1903)
    President's Park, Washington, D.C.