1950-09-04

4 Septr 50.
Kære Willumsen!
Jeg har lige modtaget Dit Brev og siger “Tak.”
Det er længe siden jeg har hørt fra Dig, men jeg kan jo af Dit Brev, se Grunden til Din Tavshed. Her har vi haft meget lidt varme iaar og meget Regn. Det har gavnet Høsten herhjemme. Du kender Sagnet om Midas, som var ved at blive kvalt i “Guld.” Beklageligt at det ikke er Guld som er ved at kvæle mig, men Frugt. Vi vader i Frugt iaar. Hvordan vi skal bjærge det, er mig foreløbig en Gaade.

Du spørger mig hvad min Fugl er for en Fremtogning. Det er en Evangelist Johannes i en Ørns Skikkelse. Den skal op og sidde paa et Taarn, 30 Meter til Vejrs. Foreløbig er det en Hemmelighed fordi Kirkeministeriet ikke har bevilliget Pengene til den, men da Taarnet er under Bygning saa kommer det jo nok. Jeg forstaar Din Ærgelse over Museumssagen, alt gaar med Sneglefart herhjemme alt! Selv Din Genius paa den frie Udstilling sidder der endnu, og det paa Trods af, at jeg hver Gang

der er Lejlighed dertil (og ogsaa uden Lejlighed) efterlyser Sagen. Det er jo Bjerg som det sorterer under og han har i lang Tid ligget paa Hospitalet af en Blodprop i Hjærtet. Jeg har lige været inde og se en ny Figur han har lavet til Bornholm, det er en fræk Copi af David af Michelangelo, men en kendelig sløj modelleret Figur, slap i alle Linier og ballet i Formen.
Heldigvis staar der Johannes Bjerg paa Plinten. Jeg finder at det er en god Idé af Dig og lave Din

egen Udstilling i den frie men – Du tænker jo paa at lave Udstillingen i Maj Maaned. Kan dette lade sig gøre? For 2 Aar siden blev der planlagt en Billedhuggerudstilling, det skulde være en delvis retrospektiv Udstilling af de frie Billedhuggeres Arbejder. Bjerg staar for Arrangementet, men først Gang blev den opgivet, nu skulde den komme i førstkommende Maj, men om Bjerg kan overvinde sit “Uløst” til at lave denne Udstilling faar vi se.

II
Jeg har lige været ude i Haven, der er Roser i Knop til Din Fødselsdag. Hjærtelig til Lykke fra Olga og mig. Vi kan ikke komme ud at rejse, Olgas Ben er langt daarligere nu en tilforn. Hun han i denne Tid daarlig støtte paa dem, de begynder at blive tykke, jeg tror det er Hjærtet, som det er galt med. Hun ligger næsten altid paa en Sofa med Benene oppe. Heldigvis er Humøret godt. Hun kan kun modellere Smaating, men en lille Ting

kan jo som Bekendt ogsaa være god. Foruden Fuglen har jeg lige i disse Dage lavet en Figur færdig, men faa den i Materiale lader sig ikke gøre i Øjeblikket, alt er som jeg sidst skrev rasende dyrt, jeg maa nøjes med at faa en ny Skorsten paa mit Hus, den var faldefærdig den gamle. Gid Du maa finde et godt Hotel oppe paa “Fiesole”, der er saa henrivende derop. Jeg er lige ved at misunde Dig, men jeg skal nok lade være.

Nu maa jeg slutte for iaften, for jeg skal hjælpe min Kone til Sengs, hun kan ikke holde sig oprejst mere idag. Du saa vel i Avisen at Tegner er død, ligeledes Høberg.
Det begynder at svinde i Kredsen af vore Samtidige og Venner.
Mange Hjærtelige Hilsner til M^me Bourret og Dig selv fra Dine trofaste Venner
Olga og Siegfried Wagner.