1939-07-18

18 Juli 39.
Kære Willumsen!
Tak for brev.
Da jeg idag i avisen saa, at Alice Bloch pludselig igaar er død, da betog det mig. Hun var ikke noget noget helt almindelig menneske, og hvis den store Sorg med sønnens unge død ikke havde ramt hende, havde hendes levende og fintmærkende kunstfølelse endnu kunne sætte mange blomster, men den sorg satte laas for hendes menneskelighed. Det har først og fremmest hendes elskelige professormand faaet at føle, hun gjorde ham bundløs ulykkelig. Hvis hun bare havde testamenteret alle Deres arbeider til musæet, da vilde det vise sig, om

hendes interesse for Dem og Deres kunst har været af den ægte slags. Jeg er her paa Montebello for helt at reise mig fra de romerske strabadser, og jeg synes, det lykkes mig. Jeg har malet flere timer daglig, et motiv, der allerede i fjor blændede mig, og det har ikke trættet mig det mindste. Trods stadige spørgsmaal fra Ny Carlsbergf. naar jeg igen agter mig til Rom, for at gøre arbeidet færdig, saa faar det vente til man ser, hvorledes denne europæiske tragedie vil ende. Det frister mig umaadelig at tage et kort besøg til Skagen d. 18 Aug. og afsløre Anna Ancher. Kommer De og Madame derop? Det at De viser "Deres aasyn" gør jo altid sin virkning. Vi [have] en daarlig sommer iaar. Stadig daarlig veir. Veiret viser politisk flair. - Det er længe siden jeg har

truffet nogle af d. Hrr. som beskæftiger sig med Deres musæumssag. Saa min forbavselse over ikke ved forskellige leiligheder at blive tilkaldt, forbyder mig at spørge. Som lige skrevet, er Deres tilsynekomst, med hvad dermed følger, noget der maaske kunde give haab om en løsning.
Ialfald havde samlingen paa den ene eller anden maade kunde sætte Dem i stand til at tilbringe halvdelen af aaret her. De trænger til os, og vi trænger til Dem, skulle det synes.
De ser naturligvis meget deilig paa Deres Odyssée i Frankrig, som fortiden indgyder en agtelse, beundring

og kærlighed. Hvor skal man ellers sé hen?
I September haaber jeg atter at være ved kanalen, et nyt og bedre menneske. En saadan massagekur som jeg her faar, gør vidundere. Man har det udmærket her, og her er meget smukt paa højderne bag Helsingør.
Jeg imødeser med spænding, Deres videre sommerplaner, brev og kort naar mig altid over Frederiks holms kanal.
Hjærtelige hilsener, cher maitre, til Dem og Mdm B.
Fra Deres hengivne
Marie Henriques