1905-04-03

Søndag Morgen
Kjære Willumsen.
Klokken er kun tre Kvarter til fem Raadhusklokken slog netop og jeg er allerede staaet op, thi jeg har det med ikke at kunne sove hen ad Morgenstunden – forresten er her nydeligt paa denne Tid. Ude i Kjøkkenet kan jeg allerede se en lang Lysstrime mod Øst og inde i min Tegnestue hører jeg allerede Solsorten, som nu er bleven Byfugl i Kjøbenhavn ligesaa meget som Spurvene. Ellers har jeg længe ligget paa Reise til dig, jeg mener pr Post, først for at takke for den smukke Hal og Din Ihærdighed for at faa denne Sag i Orden. Er det end ikke alt sammen Guld der i den, saa er der i det mindste ét gyldent Hoved af Wagner (blank Bronce forgyldt), som glæder mig meget, ligesom en lille nøgen Danserinde af hans Kone; men det der glæder mig mest ved Sagen er at det er et Livstegn, thi hvorvel der som altid er en smuk Helhed i vor Udstilling, er det nok ved nærmere Eftersyn en uhyre masse Smaatteri i mellem, rent ud sagt i Hundredevis af smaa Salgsnumre (11^ll x 16^ll)
een har end ogsaa været saa vittig at sætte 20 saadanne paa eet Nummer og 12 paa et andet, og alt dette smaaskidt fylder ren utrolig op, at der knap er Plads til de større Ting.   Dit store Billede hænger fortrinligt midt paa Gadevæggen i Overlyssalen tilhøjre og lyser ud over det Hele. Jeg tror nok vi alle er enige om at det er det fornemste Værk paa Udstillingen, de smaa som ogsaa er værd at se paa hænger 3 og 3 hver paa sin Side af det store. Jeg har selv en Tegning til et Monument over Dronning Margrethe: Du kan maaske huske at jeg engang speculerede derpaa. Du hjalp forresten til at forløse mig, om det end først i Aar er blevet til Noget. Jeg har lagt et meget stort Arbejde deri, men har den Sorg at Din Ven Rohde (og Syberg) har hængt det saa daarligt

Det er umuligt at faa Malere til at interessere sig for sligt Søndag Eftermiddag   Jeg glæder mig forresten til at sende Dig et Fotografi deraf. Jeg havde engang tænkt at slaa et stort Slag, og lade Beskedenhed og alt lignende være glemt og rent ud sagt agitere, thi den Slags sætter man næppe igjennem ved at lægge Hænderne i Skjødet.
Vi havde forresten en ganske smuk Fest i Industriforeningens Sal, desværre fik vi ikke Dit Telegram førend Dagen derpaa, da Telegrafvæsenet af en eller anden ubegribelig Grund ikke havde kunnet forstaa Adressen. Jeg holdt blandt andre (Viggo Pedersen) en lille Tale om Billedhuggere og Malere, som endte med en Skaal for Dig og et Telegram til Dig som Du forhaabentlig har faaet om end ogsaa først Dagen derpaa, de to unge Piger, som vartede op skulde bringe det paa Telegrafstationen, kludrede, men Du ved altsaa at vi uden den [Opfordring] som vilde have ligget i Dit Telegram, selv tænkte paa Dig, hvad jeg forresten jævnligt gjør.
Der var forresten ret nydeligt og hyggeligt, Luplau Janssen og jeg havde ordnet det, jeg vilde at det skulde været i vor eget Hus, men Christiansen som desværre stadig er i Bestyrelsen satte sig derimod af al Kraft. Forresten holdt vi alligevel et lille Gilde, idet Billedhugger Jarls Moder til slut havde oplyst Billedhuggerhallen med mange smukke Kandelobre.
Vi drak Vin derhenne, Seligmann sang meget smukt, og det Hele blev en overmaade nydelig Slutning paa Festen. Forresten havde vi havt henne i Spisesalen en meget fin Trio af Carl Fynbo Violin, Seligmann Violoncel, Fru Luplau Janssen Flygel, og Fru Lendrop havde sunget.
Kort sagt vi havde gjort meget for at faa en virkelig Fest ud deraf. Vi trænger virkelig en Gang til lidt til at holde sammen paa det Hele.
Du fik vel det lille Indbydelseskort jeg sendte Dig?
Juliette ser jeg en sjælden Gang fex var jeg engang henne i Anledning af at en ung Maler Berg, som bor hos hende, havde Besøg fra Schweitz af sin Fader Ingenieur

Berg, der var min gamle Studiekammerat.
Hun gjør Indtryk af at være tilfreds og taler saa nydeligt om sine to Drenge, hun gjør ikke meget ved Kunsten^{x) x)}ifjor have hun en nydelig ung Kvinde der kæmmede sit Haar   i Aar svigter hun helt. Det glædede mig meget at I kommer fredeligt ud af det. –
Hun havde lovet at komme til Festen, men fik Influenza og udeblev, forresten fortalte hun at Du kom til Kjbhvn i i Sommer, saa maa Du ikke forsømme mig.
Forresten tror jeg nok at det er heldigt at det Hele (I: den nuværende Fri Udstilling) ikke varer mere end end sex Aar endnu, thi – det bliver ringere, de bedste Joakim og Du gør jo kun Gjæsteroller og Forretningen breder sig.
Jeg har i disse Aar Du har været borte bygget en Bank i Frederikshavn og har nu flere Ting paa Stabelen, en interessant Godsforvalterbolig paa Falster, en Kirke ved Aalborg, en Sporvejsventesal, saa Du skulde jo vente at jeg var meget glad og vel tilpas – Hvad Du kan mærke af dette Brev at jeg ikke er. –
Jeg er egentlig overanstrængt for Øjeblikket. Jeg bestræber mig meget paa fuldkommen gjennemarbejdning, baade indvendig og udvendig af mine Huse, det gjør at Arbejdet bliver stort mens Fortjenesten ikke voxer; men jeg vil ikke bygge Skamstøtter. Jeg vilde vel ønske at Du kunde komme hjem og leve her iblandt os
Vi trænger til Dig. Trænger Du ikke til os? Du skal faa Lov til at reise op i Bjergene en Gang imellem, det ved jeg Du elsker. Det er en dejlig KlippeBorg Du og Vorherre har bygget til Baggrund for Bjergbestigersken, hvem jeg beder venligst hilse.
Jeg søger forresten en lille Akademireise i Aar (1000 Kr) hvormed jeg havde tænkt at tage i de nordligere Lande England, Holland, Belgien, Frankrig?
Mine Børn er snart voxne, 20,17,16 de to yngste vil kunstnere, jeg er ikke rigtig glad derfor, men det gaar vel. Min Kone er forholdsvis rask og hilser Dig Kjærligst
Selv hilser jeg Dig min gamle Ven med gode Ønsker
Paa Gjensyn
Din heng.
P.V.J.Klint
Pile Ale 17A F