1939-03-14

Kære Willumsen! Tak for de friske hilsener jeg gennem Viggo Jarl modtog fra dem. Jeg blev glad for dem.
Jeg selv har det meget bedre, men er endnu forsigtig, overanstrenger mig ikke, men er dog begyndt igen at gaa ud mellem mine venner. Jeg har gjort de to "etruskiske akvareller" jeg lavede i Rom, færdige, og lykkedes at herhjemme fuldføre dem, mit arbeide blev jo afbrudt dernede, som De maaske husker.
Ny carlsberg fondet har faaet dem, og er glade for dem, længes kun efter at jeg skal tage derned og fuldføre planen, c: lave tre til. Qui vivra verrá. Men det er deilig at have faaet de to af gaarde.
Jeg glæder mig til Deres billeder paa den frie udstilling.
Deilig af De lader til at være i god stemning og føler Dem vel. Om Deres museumsplan er der udadtil stille. Jeg hørte forleden at Deres tillidsmand havde været ude hos Fru Edith W.

og søgt at formaa hende til at overlade Dem huset. Men at hun havde afslaaet det. Min kilde er god, men jeg kan ikke staa inde for sandheden.
Naar kommer De hjem. Der er jo forresten saa længe til sommeren, saa ens planer ligger jo ikke fast endnu. Jeg tænker paa noget omkring Helsingør, klimaet er mildt der, der er smukt, jeg har et motiv, der ligger og venter, saa er der glimrende bade og diæt kur til og med.
Tros jeg har levet saa stille, er vinteren fløjet som aldrig før, maaske netop derfor.
Fru Carl Nielsen var hos mig forleden, fuld af ungdom og energi. Hendes mindestøtte over manden skal være aldeles udmærket, næsten færdig i gips. Jeg er ikke naaet derind endnu at sé den. Hun er dog en knag!
Nu sidder kommissionen, som skal ordne musæums forholdene
Man skændes drabelig.
De kan nok forstaa at behandlingen af jøderne tynger svartingen på sindet
De hjærteligste hilsner til Dem og Mdm B. fra deres Ven
Marie Henriques